Vi har befundet os nogle dage i Tel Aviv. Et fantastisk sted at komme efter vi har været i Jerusalem. Tel Aviv minder mest om en lækker ferieby med strand og sol.
Indhold i denne artikel
Sol og strandpromenade
Som sagt så havde vi brug for at opleve noget andet og måske også lige trække vejret efter et historisk spændende ophold i Jerusalem. Tel Aviv er anderledes i forhold til Jerusalem. Her snakker vi om en lang strandpromenade med lækkert sand mellem tæerne og solen der står højt på himlen.
Det var dog ikke helt varmt nok til at smide tøjet og hoppe i bikini og badebukser. Bare fordi vi synes det var lige koldt nok, skulle det selvfølgelig ikke hindre andre i at hoppe i bølgen blå eller smide tøjet. Der var da også flere der benyttede den mulighed.
Personligt synes jeg vinden var for kold ude ved vandet. Så snart man ikke var i direkte forbindelse med vinden eller befandt sig et mere vindstille område, så kunne man også mærke solen bage på en.
Du kan i videoen herunder se et sammenklip af vores tur til Tel Aviv.
(Artiklen fortsætter under videoen på 3:37)
Og hvis der er en ting jeg er glad for, så er det sol og varme så hvilken bedre måde at slappe lidt af på, i solen efter en fantastisk tur i Jerusalem.
Mere end bare strandpromenade
Selvom det var virkelig dejligt med en strand og sol igen, så bevægede vi os også ud for at se hvad Tel Aviv ellers havde at byde på. Der er en masse hyggelige gader, markeder hvor man enten kan købe noget lokalt eller de sædvanlige souvenir ting. Også har de også forskellige bydele.
De havde blandt andet deres Bauhaus som de er særligt kendt for. Det skulle være en berømt tysk arkitekt som havde tegnet dem. Personligt synes jeg der var gjort for mange forbedringer ved bygningerne. Selvfølgelig skal de holdes ved lige men her snakker vi om at de havde opgraderet altaner til nogle store prangende altaner.
Men området hvor Bauhaus bygningerne lå i, var jeg vild med. Man kunne tydeligt mærke at der var en masse forskellige kunstner der havde slået sig ned her.
Alle butikkerne virkede til at være deres helt egen med kunst i alle mulige forskellige afstøbninger.
Og man så også street art i bybilledet, men ikke sådan noget grimt tilfældigt graffiti man kender hjemmefra Danmark. Her virkede det til at være planlagt og nøje udvalgt.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi valgte også at besøge den gamle havn Jaffa. Det var både hyggeligt, men hvis man skulle spise nede ved havnen, ville det også blive dyrt.
Smukke solnedgange
En stensikker vinder er selvfølgelig altid en solnedgang. Hvilket i dette tilfælde var en utrolig smuk en af slagsen. Vi kunne netop alle dagene nå ned til stranden og se solen gå ned bag tæppet af vand. Hvis der er en ting jeg virkelig nyder så er det havet. Selvom jeg kan være bange for havet og det kan skabe en vis frygt indeni mig, så kan det samtidig give sådan en stor ro.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
At lytte til havet bølgeskvulp og bare suge det helt ind. Det er helt sikkert sådan noget der kan give mig fornyet energi.
Havet har bare en utrolig kraft på enten den ene eller anden måde. Så det er helt sikkert en ting jeg kommer til at savne når vi skal videre. At kunne sidde på stranden og se solnedgangen og lytte til havet, også med den bedste rejsepartner jeg kunne ønske mig ved min side. Så bliver det næsten ikke bedre.
Men som så mange andre steder vi har været, så bliver det også godt at komme videre til et nyt land, med nye u-opdagede eventyr. Men Tel Aviv er helt sikkert et sted jeg godt kunne forestille mig ville være et dejligt sted at tilbringe en uge i foråret, sommer eller efterår. Når det er blevet lidt varmere og man har mulighed for at bruge vandet og solbade lidt.
Dyrene virker til at have det godt
Udover strand, sol og godt vejr, så er jeg personligt fan af at deres strand i Tel Aviv er opdelt. Den er opdelt på den måde at der er forskellige område hvor folk gør forskellige ting. Og halleluja der er et stykke af stranden der er til vores firbenet venner. Nemlig et område kun til hunde, hvor de kan løbe omkring og lege med andre hund og hoppe i baljen blå.
Et sted hvor Alexander foreslog et par gange at vi kunne gå hen og sidde og slappe af. Han ved at jeg kunne bruge flere timer bare der. At se alle de mange hunde som løb rundt og leget med hinanden.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Og ikke mindst så varmer det mit hjerte at se deres hunde i Tel Aviv bliver behandlet så godt af deres ejer. At de tager sig tid til at komme her med deres hunde. Og det er ret længe de får lov til at løbe rundt og lege. Så Tel Aviv er helt sikkert et hundevenligt sted.