Jeg kan næsten ikke forstå at vi har befundet os på Gili Air i cirka en uge nu. Tiden er fløjet af sted, og kan godt lidt tænke hvad har vi dog brugt en lille uge på.
Tilbage til havet
Som jeg har skrevet i så mange andre indlæg, så gør havets brus altså bare noget godt for mig. Og det er derfor virkelig lækkert at være kommet til en lille ø, hvor der er rig mulighed for at se vand og høre havet. Men det er ikke længere kun lyden af havet bølgeskvulp som jeg elsker ved havet. Det er lige så meget alt det du ikke ser når du står på land.
Da vi var kommet os ovenpå den lidt stressende og trættende tur hertil, så skulle vi til at udforske havet. Undersøge hvad der gemte sig under havets overflade. Og mit eget trick er at sætte forventningerne helt i bund, så kan jeg kun blive positivt overrasket.
Vores første snorkel tur her på Gili Air, var da heller ingen undtagelse. Jeg lyver ikke når jeg siger vi så fisk som var en halv meter lange. Derudover at se fisk som vi forbinder med akvariefisk i flotte farver, her var de dog store og flotte. Det mest utrolige ved det var at de ikke forsvandt på et sekund, men at vi kunne nå at se dem og opleve dem på helt tæt hold.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Undervejs på vores første snorkel tur, får jeg øje på noget som er leopardplettet. Jeg forsøger at gøre tegn til Alexander, men han kan ikke rigtig se det. Jeg har på daværende tidspunkt ingen idé om hvad det er, da jeg heller ikke kan se meget fordi det ligger nede mellem koralerne.
Vi kigger begge længe, og lige pludselig ser Alexander et ansigt. Det er til vores store overraskelse en muræne. Det havde jeg aldrig troet jeg skulle opleve. Det er kun sådan noget man ser i tvprogrammer som Kurs mod fjerne kyster på TV2.
Vi har selvfølgelig ikke nogle billeder er video af den, fordi vi på vores første snorkel tur blive enige om at vi lige skal tjekke ud hvor meget der er at se.
Vilde oplevelser
Når vi nu nævner tvprogrammet Kurs mod fjerne kyster, får jeg da lige lyst til at dele endnu en vanvittig oplevelse vi har haft, denne gang på landjorden.
I et af afsnittene ser man at familien i tvprogrammet sejler ud til en ø for at observere Komodo varaner.
Vi har fået lov til at opleve sådan nogle Komodo varaner meget tæt på. Dette var ikke noget var havde planlagt eller på nogen måde prøvede at opsøge. Vores første møde med sådan en Komodo var nede ved havnen på Gili Air. Den var meget lille og vi snakkede om at den måske var svømmet hertil ved en fejl.
Dagen efter oplever vi under vores morgenmad at der går en Komodo varan rundt inde på det område hvor vi bor. Denne var noget større, cirka 2 meter lang. Men da vi rejste os for at se nærmere på den løb den væk. Lidt efter kommer der en anden Komodo varan til syne, denne gang en på cirka 1 meter lang.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Baby Komodo varanen, ved havnen.
Vi havde godt nok ikke troet vi skulle opleve Komodo varaner på denne lille ø. Vi fik derefter googlet os frem til at det skulle være ret sjældent at opleve Komodo varaner på Gili Air. Vi har så oplevet dem flere gange ret tæt på. De finder på at komme helt hen til poolen hvis man bare ligger ved solsengene og er stille.
Det er dog vores indtryk at de er mere bange for os, da de skynder sig at løbe væk så snart de får øje på os. Men vi vil alligevel ikke udfordre skæbnen ved at gå på de mørke jungle stiger om aften. Vi har trods alt respekt overfor dem da vi ved deres bid kan være dødbringende, og vi har på fornemmelsen at de godt kan finde på at bide hvis de føler sig truet.
Sol, pool, strand, milkshakes og solnedgang
Tja’er det er i virkeligheden det vi får tiden til at gå med når vi ikke snorkler eller er på vilde Komodo eventyr.
Næsten hver eneste dag får vi tilpasset vores dag sådan så der er tid til at være lidt ved poolen og slappe af.
Senere på dagen går vi gerne ned til stranden hvor der er den ene restaurant efter den anden og nyder lidt af drikke enten cocktails, men som oftes milkshakes. Også kan det variere lidt om vi bliver det samme sted og ser solnedgangen eller om vi rykker lidt længere ned af stranden for at se solnedgangen endnu bedre.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
En af de mange flotte solnedgange vi er heldige at opleve.
Herefter er det ved at være aftensmad tid også er den dag ved at være gået. Den ene aften hvor vi var ude til sent på aften var da vi var i deres udendørs biograf. For 50.000 indonesiske rupees per person, kan du komme i biografen under åben himmel. Det svare til cirka 25 danske kroner, hertil får du også en lille skål popcorn. Alt imens du kan nyde en film ude i aftenvarmen og med stjernerne foroven imens du kan høre havet bølgeskvulp. Dette skal vi helt sikkert prøve igen en af de nærmeste dage. Det skal bare lidt være den rette film der bliver vist. Det er jo ikke just de nyeste film der bliver vist.
