Vi havde udset os et tempel hvor katten var i fokus. Ulempen var dog at det lå en times tid væk fra vores hotel. Men vi besluttede os for at besøge dette tempel også på tilbagevejen ville vi stoppe ved Takeshita Dori og spise en pandekage.
Gotoku-ji tempel
Vi besøgte som sagt dette Gotoku-ji tempel i udkanten af Tokyo. Heldigvis er Tokyos offentlige transport så dejlig nem at have at gøre med. Så længe man finder det rigtige tog og eventuelt skifter tog under vejs, så kan man komme vidt omkring i Tokyo.
Vi ankommer til templet, hvor det hele virker ret fredeligt. Vi går en smule rundt på området. Det er selvfølgelig en sjov oplevelse at de bruger katten som et guddommeligt dyr.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi oplevede det også lidt i Kyoto i 2017, her var det dog med kaniner. Normalvis bruger shintoismen ikke heldige dyr som buddhisterne gør. Nogle steder oplever man alligevel at de trækker nogle paralleller fra andre kulturer og religioner.
Setagaya Hachimangu Shrine – sumobrydning
Da vi forlod Gotoku-ji templet og skulle finde tilbage til en togstation kommer vi tilfældigvis forbi et andet tempel. Vi beslutter os for at gå ind og se nærmere, hvilket viste sig at være en rigtig god idé.
Det var det hyggeligste lille sted, bestående af en del torii porte, en lille havedam med ænder, karper og skildpadder. Derudover bestod dette område af en sumobrydningsring, og selvfølgelig templet.
Vi fandt ikke ud af så meget om selve templet, hvilket giver god mening, fordi der var ingen andre turister end Alexander og jeg. Dette var klart et tempel hvor udelukkende de lokale japanere kom, enten for at fodre dyr eller for at bede.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Både Alexander og jeg er ret glade for områder hvor det hele ikke er turistpræget, så dette sted var lige i vores ånd. Vi blev ret hurtige enige om at dette sted næsten var bedre end Gotoku-ji templet. Vi var udelukkende kommet for at se Gotoku-ji templet, men her i Japan bliver man hurtigt positivt overrasket hvis man lader ens nysgerrighed drage en.
Japan gemmer på så mange fantastiske skatte, i form af templer og smukke parker. Som ikke altid er nævn på de sædvanlige turistlister.
Som sagt stod der ikke meget på nettet om stedet, men vi fandt da frem til at et par gange om året bliver der afholdt en festival hvor der er sumobrydning.
Vi var også så heldige at opleve to japanere der stod ved sumobrydnings ringen og øvede en japansk sværdfægtningsstil der hedder Kendo.
Hele stedet var så hyggeligt at vi nok blev siddende ved den lille have i en times tid og læste om forskellige ting i Japan. Vi læste om alt fra sumobrydning til deres shintoreligion og alle dens betydninger og hellige ting.
Takeshita Dori
Efter denne fantastiske afslutning på vores lille ’ophold’ i udkanten af Tokyo havde jeg et ønske om at spise pandekager. Vi vidste fra vores tidligere tur til Japan at der var rigtig god mulighed for at spise pandekager her.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Men vi var nok ikke de eneste der havde fået denne idé om at aflægge denne gade et besøg. Det er dog ikke et ualmindelig syn her i Japan, tværtimod så er det et ganske almindelig syn at der er så mange mennesker samlet på et sted.
Den store menneskemængde kan for nogle godt virke uoverskuelig. Sådan har jeg det dog ikke, jeg føler at japanerne er meget struktureret og de fleste går derfor i venstre side for at skabe plads til alle. Hvilket man kan sige de også er nød til når der i Tokyo befinder sig så mange mennesker på et sted. Efter en tur op og ned ad Takeshita Dori hvor jeg fik købt nogle rigtig fine sokker og hårpynt, så var det tid til pandekager. Herefter gik turen hjem til vores robot hotel igen.
