Det var i virkeligheden ikke planen at vi skulle besøge Gili Trawangan. Og af samme årsag havde vi nok et par fordomme omkring Gili Trawangan. Men nu skulle vi både besøge Gili Air og Gili Meno, så det endte med at vi også bestilte et par overnatninger på Gili Trawangan.
Indhold i denne artikel
Fordommene holdte ikke stik
Som nævnt havde vi et par fordomme om øen Gili Trawangan, men øen viste sig at være god nok. Vi endte i virkeligheden med at synes øen fra super fin.
Vi forbandt øen med en masse fordrukne unge mennesker, som ikke kunne styrer sig. Vi havde endda booket et hotel som skulle ligge lidt væk fra ’bar-gaden’. Netop fordi vi regnede med at vi ikke ville få lukket et øje. Dette var dog ikke tilfældet, tværtimod så var der mere stille på vores hotel på Gili Trawangan end på Gili Meno.
Hvis vi først skal starte med hotellet på Gili Trawangan. Jeg var stor fan fra starten, det er det eneste sted vi er blevet mødt med en våd kold klud og noget af drikke. Hvilket i sig selv kan lyde meget mærkeligt. Men når man befinder sig i 30 graders varme og har gået lidt over en kilometer med sin rygsæk, så har jeg det i hvert fald varmt. Så da vi skulle tjekke ind på vores hotel, fik vi en våd kold klud og lidt af drikke. Det var nogle hurtige nemme pluspoint i min bog og man kampsvedte ikke længere.
Og for ikke at snakke om deres morgenmad. Jeg savler helt når jeg nu tænker tilbage.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi endte med at spise morgenmad her alle dagene.
Der var ikke morgenmad inkluderet i vores hotelreservation, vi betalte derfor 110.000 indonesiske rupiah per person for morgenmaden. Det svarer til ca. 50 danske kroner per person. I Indonesien er dette en smule dyrt, men hvad vi ikke vidste til at starte med var at man kunne få refill af alt.
Du havde mulighed for at bestille alt fra morgenmadskortet en gang eller flere gange eller prøve noget helt andet så længe du bestilte inden klokken blev 12. Deres morgenmad kørte nemlig helt indtil kl 12.
Bonus info: Dette var det eneste sted hvor vi oplevede at de ikke serveret kulsort Lombok kaffe, men rigtig café latte.
Fest og dans på Gili Trawangan
Som tidligere nævnt havde vi et par fordomme om selve øen inden vi tog dertil. Men for at se hvor slem den i virkeligheden var måtte vi teste det af.
Vi endte derfor med at tage til fest på øen. Vi hørte reggae, drak en masse drinks og øl. Vi dansede og skålede med på en hav af sange. De fleste steder var der live musik, hvilket gjorde stemning virkelig god. Den aften hvor vi festede igennem endte vi med at komme i seng kl 4 om natten.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
En let øl, men smagte godt.
At være ude til så sent, ligner os slet ikke. Og for den sags skyld at gå til fester på den måde er ikke det vi gør os mest i. Men det skulle prøves af, og hvilken bedre anledning til at feste lidt end at vi befandt os på Gili Trawangan. Det var super sjovt, men det skal også siges at vi var lidt trætte dagen efter.
Leje af cykler
Dagen efter valgte vi at leje nogle cykler, hvor vi cyklede øen rundt.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi cyklede selvfølgelig rundt på lyserøde cykler.
Jeg mener det tog omkring et par timer med stop undervejs. Vi kørte også ind i selve landet, ment på den måde at vi forlod kysten. Og inde i selve landet var det helt anderledes. Ude ved kysten var der masser af mennesker, butikker og masser af spisesteder. Men efter blot 2 minutter på cykel ind i landet, ændrede det sig.
Her fik vi lov til at opleve de lokale, hvordan de igen smilende hilste på. Vi stoppede også et sted i nærheden af deres bakke på øen. Her stoppede vi for at købe lidt af drikke og spise en is. En lille lokal kiosk, hvor hele familien holdte til. Hvor der var den sødeste lille pige, som meget gerne ville lege med Alexander.
Selvom vi ikke snakker indonesisk eller de ikke kunne særlig meget engelsk, så var dette ikke en udfordring. Fordi under legen mellem Alexander og den lille pige snakkede de samme sprog. Lyde, fagter og smil kan noget helt særligt mellem en voksen og et barn som ikke snakker samme sprog.
Gedekid og biograf
Udover at feste og cykle rundt på øen, så blev der også klappet geder. De sødeste små gedekid, som jeg sagtens kunne have taget med hjem til Danmark. Men i modsætning til så mange andre steder i verden hvor vi har set dyr, så havde disse gedekid et dejligt liv. Her havde de en lokal fyr som sørgede for at de fik lidt af spise og havde det godt.
Helt spontant kom den lokale fyr med en flaske, og begyndte og fodre dem. Hvortil han smiler og spørger om vi ville prøve. Der holdte jeg mig ikke tilbage, det ville jeg bestemt gerne prøve. Og gud hvor var de søde.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her kæler Alexander med de små gedekid.
En anden ting, som jeg virkelig havde set frem til, var udendørs biograf. Dette prøvede vi også på Gili Air. På trods af at vi befandt os næsten 2 uger på Gili Air, så fik vi kun prøvede det en enkelt gang. Jeg ønskede derfor at prøve det igen, fordi hvornår får man chancen igen for at ligge i 27-28 grader, med den smukkeste stjernehimmel over sig, imens man ser film?
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Filmlærredet som vi så filmen på.
Vi endte med at se filmen ’Bohemian Rhapsody’, som handler om Queen og forsangeren Freddie Mercury. Hvilket bare gjorde hele oplevelsen endnu sjovere, fordi vi så traileren for filmen da vi befandt os i Chiang Mai tilbage i november/december 2018.
