Tror alle vesterlændinge er klar over at Filippinerne ikke er det rigeste land i verden.
Fattigdom blandet med turisme
Vi har efterhånden rejst lidt rundt i Asien. Nogle steder har det været det autentisk men andre gange har det også været i mere turistpræget områder.
Vi har skam set fattigdom mange steder i verden, så dette er ikke et nyt syn. (Vi har fx også skrevet lidt om det i ‘Fattigdom i Vietnam‘.) Men vi har dog ikke oplevet nogle steder i verden at i et område som kun er skabt for turisterne, at de aller fattigeste lever side om side med turisterne.
Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Nogle steder er det sikkert fra politisk side at man har valgt at turisterne ikke skal se den værste fattigdom. Andre steder er det sikkert fordi de personer som er ramt af fattigdom bliver presset ud af turistområderne pga prisstigninger af hvor de bor.
Men her i Moalboal har nogle af dem som er ramt af fattigdom fået lov til at blive lidt endnu. Der kommer sikkert et tidspunkt hvor det ikke længere er til at se.
Nogle huse så da også bedre ud end andre.
(Artiklen fortsætter under billedet…)

Et hus i bedre stand end de fleste, men stadigvæk helt ud til kysten.
Dette hus er i bedre stand i forhold til hvad vi har set de fattige lever i, her i Moalboal. Men selvom huset er i bedre stand kan man hurtigt regne ud at der ikke skal de store havstigninger til før dette hus trækker vand ind. Eller for den sags skyld tsunami, så er der ikke meget hus tilbage efter sådan en naturkatastrofe.
Huse af restmateriale
Der hvor vi boede i Moalboal, der skulle vi gå af en lige vej ned til stranden. På vejen ned til stranden lå der nogle huse, det er på grænsen til at man overhovedet kan kalde det for huse.
Det var helt tydeligt at det var huse der var lavet af restmateriale fra andre større byggerier. Det var træplader som vægge, gerne i forskellige træsorter. Taget var en metalplade, og for at få huset til at virke større havde de et lagen som en slags overdækket terresse.
(Artiklen fortsætter under billedet…)


Dette er et større hus, fra et lidt andet område. Men giver et meget godt indblik i hvordan husene ser ud.
Jeg synes det var strækkeligt at se på, men nu engang sådan virkeligheden er.
Selvom husene er virkelig små, maks 10-12 kvadratmeter, så skulle de huse 5-6 personer. De havde da gudskelov elektricitet, men ikke adgang til vand. I den tid vi var der oplevede vi at en lastbil kom med vand til dette område. Hvor de fyldte en masse spande og dunke med vand. Og man kunne virkelig se hvilken lykke det bragte. Da vi senere kom gående forbi stod der en lille pige om hældte vand over sig og tog sig et bad.
Her kunne man som dansker godt føle at man som ofte tager det forgivet at der er rent drikkevand i vandhanen.
Men samtidig kan jeg også blive lidt overrasket over at de bor som de går i disse område. At de virker så fattige, men ud af de få midler de har, har de valgt at have et lille fjernsyn. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige hvordan de er kommet i besiddelse af det fjernsyn.
Men uanset hvordan de har erhvervet sig et fjernsyn og uanset hvor fattige de er, så var alle meget smilene og hilste også gerne pænt.