Nu er Alexanders mors knæ endelige ved at være godt igen. Her ser Alexanders storebror sit snit til at arrangere en tur rundt i New Delhi, sådan at deres mor også kan komme lidt ud og se byen.
Vi planlægger dagen før hvad vi skal se. Vi planlægger blandt andet at se det røde fort. Men til vores overraskelse har det lukket i forbindelse med at d. 26. januar er deres nationaldag. Der er i den forbindelse nogle attraktioner som desværre har lukket fordi der har været parade opvisning.
Indhold i denne artikel
På tur uden Alexander
Da dagen kommer til at vi alle skal afsted må Alexander desværre blive hjemme. Han er henover aften før og henover natten blevet virkelig dårlig. Han render konstant på toilettet og må desværre også til sidst overgive sig og kaste op. Han er derfor ikke i stand til at tage med på turen. Jeg vælger dog alligevel at tage af sted på tur med Alexanders storebror og mor.
På turen mangler jeg selvfølgelig Alexanders selskab og hans kamerafærdigheder. Jeg kender tydeligvis ikke kameraet godt nok, og jeg har mit besvær med at skifte objektiv og filme og tage billeder af det ”rigtige”.
Selvom Alexander desværre ikke var med, så hyggede jeg mig i selskab med Alexanders mor og storebror. Vi så blandt andet en muslimsk moské.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her står vi foran Jama Masjid som moskéen hedder. Kvinderne skulle have dragter på, men manden gik fri.
Som billedet viser, så skulle alle tage deres sko af før vi gik ind på moskéens område. Derudover skulle kvinderne også bærer denne pastelfarvet dragt/frakke. Men både jeg og Alexanders mor vænnede os hurtigt til at have dem på. Vi var sågar ved at forlade moskéens område iført dragterne. Og vi havde da også forladt området hvis det ikke var fordi der var en der stoppede os og sagde vi skulle aflevere dragterne.
Cykeltur gennem de små gader i Old Delhi
Efter vores besøg ved moskéen foreslog vores guide at vi kunne tage en cykeltaxa rundt i det gamle Delhi. Vi spurgte til hvor længe det ville vare, og da guiden sagde omkring 35-45 minutter synes Alexanders mor og jeg at det var lige længe nok. Men typisk for både hende og jeg er at vi måske virkede en smule i tvivl. Vi siger først pænt nej tak til guiden, men Alexanders storebror bryder dog alligevel ind og ændre den beslutning. Vi skulle altså afsted på den cykeltur.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Det var desværre ret svært at tage billeder undervejs på vores cykeltur rundt i Old Delhi. Mest fordi lysforholdende ikke var de bedste, men vi bumpede også af sted. Men det ses vidst tydeligt hvor fornøjet Alexanders storebror ser ud.
Hvilket både Alexanders mor og jeg i sidste ende var glade for. For hold nu op man kom helt tæt på, man følte og så virkelig det ægte Indien. Vi cyklede rundt i små bitte gader, hvor biler ikke bare lige kunne komme. Vi kunne se helt anderledes u-turistede forretninger og så hvor de lokale købte deres ting. Det var helt sikkert en kæmpe oplevelse, og jeg er sikker på at Alexander også ville have elsket den oplevelse da han ligesom jeg elsker at opleve den ægte kultur.
Trapper og en hyggelig lille oase
Efter vores cykeltur, gik turen til Agrasen ki Baoli. Man ved ikke rigtig hvorfor de er her, men man mener at man i tidernes morgen søgte efter vand. Nu bruges stedet som et pusterum i den travle hverdag. Unge kommer og hænger ud, samt om sommeren hvor der er virkelig varmt så søger folk også herhen fordi det er køligere end så mange andre steder.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Når man står oppe ved toppen ses det ikke nær så tydeligt hvor høje nogle af trinene kan være. Og der er også længere ned og op end man lige regner med når man står på toppen.
Derefter gik turen til et mausoleum som lå helt for sig selv. Der var næsten ingen turister og mildeste talt var der heller ikke mange af de lokale der brugte stedet. Hvilket er en skam for dem, men lige i det øjeblik hvor vi befandt os der, var en gevinst for os.
Det er den fredeligste oase midt inde i byen. Netop fordi der ikke var så mange andre fik Alexanders mor og jeg også fjollet lidt rundt foran kameraet. Alt imens Alexanders storebror gik langt foran og snakkede med vores private guide.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Jeg er virkelig glad for at jeg har sådan et afslappet forhold til Alexanders familie. Det gør netop også at både Alexanders mor og jeg kan slappe helt af og fjolle lidt rundt uden nogle af os rynker på næsen, samt at vi kan nyde hinanden selskab selvom Alexander ikke er i nærheden.
Inderne mener da at Alexander må være min mand
Herefter gik turen hjem til hotellet. Og jeg kunne se til Alexander, som heldigvis var langsomt i bedring.
Alexanders storebror får hurtigt arrangeret en lille tur rundt i New Delhi, for at se de sidste to store ting der er værd at se i New Delhi dagen efter. Vel og mærket med den samme guide. Guiden bliver undervejs ved med at kalde Alexander for min mand, hvilket jeg synes er lidt spøjst. Men jeg snakker senere med Alexander og også hans mor om at det nok er fordi inderne ikke kan forstå at vi kan være et par uden at være gift.
Enten så er man gift og lever sammen, ellers tror jeg de betegner det mere som bare at være gode venner.
Alexander er nogenlunde frisk til at tage med på tur
Dagen efter er Alexander heldigvis ved at være frisk nok til at tage med på tur. Så her skal vi blandt andet ud for at se en grav og et tårn som skulle være must see ifølge vores guide når vi befinder os i New Delhi.
På vejen derud sidder vi i trafikprop i næsten en time. Man ved virkelig at det er en hårdknude i trafikken når selv inderne stiger ud af bilerne for at se hvad der foregår. Flere af dem der steg ud af bilerne, begyndte også at filme det, så vi kunne hurtigt regne ud at dette ikke var helt almindelig. Som ofte er der masser af trafik, men som ofte rykker man sig hele tiden en lille bitte smule men ikke denne gang. Så vores tur starter ud med at vi sidder i kø.
Da trafikken endelig løsner op og vi kommer hen til mausoleet er der langt flere turister her i forhold til det vi så dagen før. Det tager selvfølgelig lidt af oplevelsen men da dette er det største her i New Delhi, skal det da opleves.
Vores guide er god til at fortælle hvor det er godt at tage billeder fra, hvilke vinkler og han er også god til at spørger om han skal tage billeder af os alle sammen samlet. Inden turen gik hjem til vores hotel, skulle vi også besøge det berømte tårn som er en minerat som muslimerne bruger. Det var en høj flot dekoret minerat. Men ulempen ved at den netop er et must see når man er i New Delhi er, at der også var mange andre der havde fået sammen gode idé som os.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her står vi alle fire foran vores sidste stop i Indien. Der har desværre været sygdom hele vejen rundt, men vi har alligevel fået en på opleveren alle fire.
Farvel Indien
Nu gik turen tilbage til hotellet hvor der skulle pakkes inden vi alle fire skulle tidligt op for at rejse, enten hjem til Danmark eller videre ud i verden på nye eventyr. En ting vi har erfaret i Indien er at inderne ikke er vant til at have vesterlændinge som turister fordi vi skilte os meget ud. Derudover var det et meget fattigt land og gjorde at mange tikkede. Og netop fordi de er så fattige, så følte nok særligt jeg mig utryg for at blive udsat for tyveri. Så på en og samme tid er jeg glad for vi oplevede Indien men glæder mig også til at komme videre til et land hvor jeg ikke skal føle mig helt så usikker.
