En smuttur til Nazareth hvor vi havde to hele dage. Jeg synes personlig at to hele dage har været helt perfekt. Ikke at vi nåede at se det hele, men det var lige så meget også en prioriteringssag fra vores side.
Indhold i denne artikel
En stor labyrint
Vi er blevet ret rutineret i at tage deres ”lang-distance” busser her i Israel. De fungerer ret godt og kører ret præcist til tiden. Og et stort plus er at de er væsenligt billigere end hvis vi skulle kører rundt med taxa. Så vi valgte derfor at tage bussen fra Tel Aviv Central busstation til Nazareth.
Første problem var selvfølgelig at finde hvor bussen kørte fra. Hele busstationen i Tel Aviv er en stor labyrint, så det var ikke uden besvær at vi fandt hvor bussen skulle kører fra.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Bare en lille bid af den kæmpe store busstation. Som netop er indrettet ligesom et Kasino i Las Vegas. Du har svært ved at finde rundt eller ud.
Vi er heldigvis i god tid, men Alexander vil gerne lige finde et toilet inden vi skal kører i bus nogle timer. Hvilket som sådan også er forståeligt nok.
Jeg når at blive utålmodig
Vi aftaler at jeg bare bliver siddende med vores begge kufferter og vores rygsække imens Alexander går på jagt efter et toilet. Imens jeg sidder der og venter på at Alexander kommer tilbage kan jeg selvfølgelig se at vores bus kommer kørende ind og folk vrimler hen til bussen. Jeg når at tænke at Alexander godt lige kunne have sagt at det tog så lang tid og tænker straks at vi ikke når bussen og derfor må vente i næsten en time på den næste.
Men pludselig kommer Alexander til syne, men han kan dog ikke rigtig se mig selvom jeg sidder præcis samme sted som da han gik. Jeg tror det skyldes at der står en stor automat i vejen og skygger. Eftersom at Alexander ikke kan se mig, tror han jeg er steget ombord på bussen.
Alexander får øje på mig og da han kommer hen, fortæller han straks at han var ved at farer helt vildt. Han havde svært ved at finde tilbage til det sted hvor jeg sad og ventede på ham.
Vi skynder os hen til bussen og når den heldigvis på et hængene hår.
Hjælpsomme som aldrig før
Da vi endelig kom til Nazareth skulle vi lige finde vores overnatning sted, hvilket også voldte os vanskeligheder. Alexander viser vej, først bliver jeg ret glad over at det går stejlt ned ad. Men før jeg ser mig om, så går det lodret op i himlen og jeg føler jeg er ved at dø. Jeg må flere gange holde pauser og pruster og stønner. Aldrig har jeg synes det var så hårdt.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ved ikke hvorfor vi de sidste mange overnatninger vælger at bo på toppen af en bakke. Nazareth er da ingen undtagelse.
Da vi kommer ud på en lidt større vej og holder vores første pause er der straks en bil der køre ind til siden. Det er et par med deres datter på bagsædet og de spørg venligt om vi ikke vil have et lift. Da vi pænt takker nej tak bliver manden og konen næsten insisterende og prøver at forklare at det går meget stejlt op ad. Men vi takker stadigvæk pænt nej tak.
Ikke bare en, men hele fire biler stopper
Der går da heller ikke længe før endnu en bil ruller vinduet ned og spørger om vi ikke vil have et lift. Igen takker vi pænt nej tak.
En kvindelig bilist som kommer kørende i modsat retning af hvad vi skal, kører tværs henover vejen for at holde ind til siden. Igen, igen for at hører om vi ikke vil have et lift. Og som de to andre gange takker vi pænt nej tak.
Men der går ikke længe før den fjerde bil stopper for at høre om vi ikke vil have et lift. Og igen, igen, igen siger vi pænt nej tak.
Aldrig har jeg prøvet at befinde mig et sted hvor de alle var meget insisterende på at ville give os et lift. Samt når vi snakkede pænt nej tak spurgte de til om vi var helt sikre. Og ingen ad gangene var der nogle af dem der prøvede at lege taxa og ville have betaling for det.
Anderledes araber
Nazareth er en by med overvejede muslimske indbygger på trods af at Nazareth er et vigtigt kristent sted. Selvom det er overvejende araber i byen, føler vi os mere afslappet her. Der er selvfølgelig stadigvæk nogle ting vi skal være opmærksomme på i forhold til araber. Fx prøvede de at kræve betaling på vores overnatning sted selvom pengene allerede var trukket fra vores konto. De prøvede også at bilde os ind at morgenmaden ikke var inkluderet selvom det stod i vores reservation at det var inkluderet morgenmad. Det skal dog siges at med lidt brok så lykkedes det os at få overbevist dem om at vi ikke skulle betale endnu engang for opholdet og at morgenmaden var inkluderet. Men det er næsten noget vi snart er vant til efter at have rejst i Mellemøsten.
Derudover var araberne meget mere rolige og hjælpsomme i forhold til hvad vi ellers har oplevet. Der blev ikke råbt ad en fra diverse souvenir forretninger.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ikke nok med at de her i Nazareth opføre sig anderledes. De holder også høns/haner anderledes end så mange andre.
Nazareth som en lille by i forstæderne
Nazareth adskiller sig på mange måder fra både Tel Aviv og Jerusalem. Selvom byen er et vigtigt sted for kristne, fordi man mener at det var her Jesus opvoksede. Og ikke mindst at det var her Jomfru Maria fik overbragt den nyhed om at hun skulle føde Guds søn.
Der kommer selvfølgelig turister. Men for mig virker det ikke som om, at der kommer det samme antal turister som der gør i de to andre storbyer. Efter vores oplevelse med de mange billister der stoppede for at ville give os et lift og netop ikke ville tage betaling for det. Allerede der virker Nazareth’s indbygger mere venlig og imødekommende.
I gammel tid var der ikke mere end 200-300 indbyggere i byen. Jeg synes godt man kan mærke at det stadigvæk virker som en lille by på trods af flere indbygger. En by hvor næsten alle kender alle.
Hvor tit er det man får lov til at opleve at en bilist stopper sin bil midt ude på vejbanen fordi han får øje på en han kender. I dette tilfælde var det en politibetjent han kendte. Manden i personbilen vælger at stoppe sin bil midt på vejbanen, for at stige ud af bilen for at hilse på sin ven.
Og dette er bare et tilfælde ud af mange. Det virker meget mere normalt at man kommer kørende, dytter og hilser hvis man skulle komme forbi nogen man kender.
Vigtige kristne steder i Nazareth
Det er ikke kun indbyggerne vi har oplevet i Nazareth. Derudover har vi været ude og se nogle af de vigtige kristne steder her i Nazareth.
Der ligger en brønd i Nazareth hvor nogle kristne mener at det netop er stedet hvor Jomfru Maria fik nyheden om at hun skulle føde Guds søn. Hvor andre mener at det er få meter derfra, og her ligger der i dag en kirke. Begge dele noget vi selvfølgelig skulle udforske.
Derudover så vi mange andre steder i Nazareth. Nogle af mine favorittere er Jomfru Marias brønd, International Center Mary of Nazareth og Bebudelseskirken eller måske bedre kendt som Church of Annunciation.
Du kan se mere af hvad vi oplevede i Nazareth i videoen herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen på 3:20)
Jomfru Marias brønd:
Jeg synes personligt at dette sted er et must see når man er i Nazareth. Mest af alt fordi der ligger så meget historie i stedet. Det er ikke fordi det er et prangende sted, men her kommer da turister for at se netop hvor det hele startede.
Selve brønden er der ikke vand i den dag i dag, men brønden ligger på en plads hvor der er en masse små hyggelige caféer rundt om selve brønden.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Jomfru Marias brønd.
Og man behøver ikke efter min mening at være særlig troende for ikke at synes dette er noget helt særligt.
International Center Mary of Nazareth:
Dette er nok særligt mit favorit sted. Vi vidste i virkeligheden ikke rigtig hvad vi gik ind til da vi nåede frem. Da vi ankom til stedet havde de vidst nok holdt en form for frokost lukket. Så Alexander ringede på døren da vi ankom. Og straks kom der en medarbejder og åbnede for os.
Der var også kommet nogle spanske turister der gik ind sammen med os. Alexander og jeg gik dog lidt væk for at kunne gå og kigge på det hele. Men her spurgte den flinke medarbejder hvor vi var fra og spurgte lidt ind til os.
Han sagde også med det samme at vi ikke fik så meget ud af at kigge på oversigten der hang på væggen. Han ville råde os til at komme hen til ham, fordi så ville han forklare hvad vi så.
Da vi havde fået lidt forklaring på det hele, foreslog han os til at se det show/film som de har fået stablet på benene. Efter hans mening ville vi ikke fortryde det.
Selve showet/filmen varer en time. Men det følelse slet ikke som en time, jeg synes tiden fløj afsted.
Man ser 15 minutter i 4 forskellige rum. Det er virkelig et show der er godt lavet, både fortællingen, lyden og hele setuppet.
Da vi var færdige benyttede vi os af at gå op på deres tagterrasse og nyde udsigten til Bebudelseskirken. Da vi endelig kom ned og skulle ud, stod den samme medarbejder der igen. Han spurgte til om vi havde nydt deres show og ikke mindst udsigten.
Så jeg synes der er flere grunde til at dette sted trækker så meget op. Både fordi medarbejderne er tilpas imødekommende uden at være påtrængende også får man så meget historie fortalt på en anderleds måde. Jeg er helt sikker fan!
Bebudelseskirken/Church of Annunciation
En kirke der er et must at se! Først kan det godt virke en smule overfyldt, men så snart du er inde i kirken er der masser af plads. Vi nåede i hvertfald at tænke puha sikke en turistmagnet, men dette var kun ved selve indgangen til kirken. Fordi der er en masse fortællinger i dørerne ved indgangen som mange stopper for at se nærmere på. Dette er nok den primærer grund til at det hurtigt kan virke proppet.
Da vi så kom ind i selve kirken var der masser af plads og i forhold til pladsen så var der få turister.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ude foran Bebudelseskirken. Hvilken anderleds udsmykning til kirken.
Der er to niveauer man kan befinde sig på. Og man bør ikke snyde sig selv for at se begge. Fordi der er virkelig flotte malerier og bare at opleve stemningen er utrolig.
Det var også i denne kirke at jeg oplevede for første gang at Alexander åbenbart kunne en salme på latin. Fordi der var en gruppe som begyndte at synge i selve kirken og før jeg ser mig om, så står Alexander og synger med. Det havde jeg godt nok ikke lige regnet med. Men Alexander har selvfølgelig også været med i Københavns drengekor i hans unge dage, så helt mærkeligt er det måske heller ikke. Men at han kunne huske teksten, også på latin den havde jeg ikke set komme.
Det var dog bare med til at gøre oplevelsen endnu bedre.
Vi besøgte selvfølgelig meget mere end de 3 overstående steder, du kan læse meget mere om hvad vi ellers besøgte i vores artikel ‘Nazareth seværdigheder – attraktioner du skal se’.
