Efter vores besøg i hovedstaden Amman i Jordan, vores mange besøg ved Petra og vores overnatning ude i ørkenen er tiden nu kommet til at gå på opdagelse efter nye eventyr i et nyt land – Nemlig Israel.
Indhold i denne artikel
Fra Jordan til Israel
Vi havde valgt at tage en taxa fra Wadi Rum til grænsen til Israel. Og man bemærkede hurtigt da vi begyndte at nærme os grænsen. Der var pludselig mere politi til stede og inden vi overhovedet når grænsen skal vi fremvise vores pas.
For at komme fra Jordan til Israel skal man igennem et område som er ingenmandsland. Dette område skulle man kunne krydse til fods, hvilket også er sandt nok. Vi får stempler i vores pas, et bevis på at vi nu forlader Jordan.
Aldrig har vi prøvet noget lignede at vade igennem et ingenmandsland med vores kufferter på slæb. Det er dog virkeligheden her mellem Jordan og Israel.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her har vi forladt Jordan og er på vej til at skulle betræde israelsk jord. Men inden vi kan betræde israelsk jord skal vi lige igennem ingensmandsland.
Da vi endelig kommer ind på israelsk jord bliver vi mødt af en kvinde som spørger til om vi er en del af en gruppe eller om vi er alene. Vi fortæller som det er at vi er alene. Hun skal lige hører i sin walkie-talkie om de er klar til at tage imod os. Da hun får grønt lys, fortæller hun at vi skal følge skiltene og de vil være klar til at tage imod os ved security.
Alarm situation
Vi gør som vi har fået fortalt og bevæger os over mod indgangen til security. Men inden vi overhovedet når indgangen lyder en alarm og en medarbejder løber hen imod os. Han fortæller at der er en alarm situation og vi skal løbe tilbage. Han løber selv med og viser os hvor vi skal placere os.
Alt personalet hiver gule veste frem og står og kigger i deres kikkeret. Alt imens vi ikke rigtig ved hvad der sker, andet end at der er gået en alarm. Der er også flere mænd der vandrer rundt med store maskingevær som om det var det mest normale i hele verden.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette billede er godt nok ikke fra selve grænsen. Men det var samme syn der mødte os ved grænsen. Netop at flere militærfolk bevæger sig rundt med maskingevær, som om det er meget almindeligt.
Efter et stykke tid får vi så lov til at komme videre hen til security. Men også her har de mange flere stikprøver af folks baggage end hvad man er vant til. Alexanders rygsæk bliver taget ud til at de gerne vil kigge i den, men hvilket måske også er forståeligt nok med alt den elektronik han bærer rundt på.
De skal vide om det er hans baggage og om alt tilhører Alexander, om han har modtaget nogen ting fra jordaner – hvilket ingen af os har.
Da vi endelig kommer igennem security, er det nu paskontrol. Her spørger hun til hvornår vi har tiltænkt os at forlade Israel, om vi kender nogle i Israel og om det er vores første gang vi besøger Israel.
Alexander havde ellers fortalt at de måske godt kunne finde på at spørger til ens forældre og en masse andre ting. Men vi slap heldigvis ret nemt igennem.
Når man rejser til Israel, får man ikke et stempel i passet, af den enkele årsag at hvis man først har et stempel fra Israel kan man risikere at man ikke bliver lukket ind i andre lande efterfølgende.
Så kan man virkelig mærke at man bevæger sig ind på et konfliktområde.
Jødernes land
Man skulle næsten tro at der ikke eksisterede andre trosretninger end jødedommen i Jerusalem. Fordi da vi endelig kom til Jerusalem er det syn der møder os en masse mænd med høje hatte eller mænd med kalot, lange slange krøller langs ørene. Et syn vi ikke har set noget andet sted i verden før.
Vi kender til jødedommen i Danmark, men det er ikke fordi jøderne i Danmark skiller sig ud eller går klædt som de gør her.
Vi har nu efter at have befundet os i Jerusalem nogle dage lært at der er forskel på jøderne. Og der er en forklaring på hvorfor nogle går med høj hat og andre bare ’nøjes’ med en kalot.
De jøder som typisk går med høj hat er de ortodokse jøder. De lever efter nogle lidt mere strenge regler og går meget op i toraen som er jødernes helligebog. De læser den meget nøje og følger den til punkt og prikke.
Hvorimod dem man som ofte ser med en kalot, er de konservative jøder. De fortolker toraen på en lidt anderledes måde og derfor ’nøjes’ med en kalot og ingen slangekrøller. En kalot er en form for hat, den er bare lille og rund og skal bare sørge for at man ikke har toppen af hovedet bart. De ortodokse jøder bærer som ofte også en kalot, bare under sin høje hat.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette billede er taget ved den vestlige mur. Jødernes helligste sted. Og her ses både mænd med høj hat og nogle med en lille kalot som er påkrævet når man skal bede.
Også er der selvfølgelig også en gruppe af jøder der hverken bærer høj hat eller kalot i det daglige. Men derimod husker at tildække toppen af hovedet når der skal bedes, som der ifølge jødedommen skal gøres 3 gange i løbet af en dag. Det er et krav at bede 3 gange hvis man er mand, men som kvinde er det valgfrit.
Jøder, kristne og muslimer
Selvom der er overtal af jøder her i Jerusalem, er det også et helligt sted for kristne og muslimer.
Indenfor kristendommen er det blandt andet her i Jerusalem, man mener at Jesus skulle være dømt til korsfæstelse og være begravet. Af samme grund er der flere tusind der valfarter til gravkirken hvor Jesus skulle være begravet og det er her man efter sigende har fundet det hellige kors.
Der er så meget af den kristne fortælling der er foregået netop her og af samme grund er det et helligt sted for kristne.
Det er ikke kun et helligt sted for kristne. Muslimer mener også at det er et helligt sted for muslimer. Mekka og Medina er dog mere hellige, men derefter mener de at Jerusalem er deres tredje helligste sted. Blandt andet fordi at det skulle være her profeten Muhammed skulle være steget til vejrs med ærkeenglen Gabriel.
Og ikke mindst jøderne mener også at det er et helligt sted. De mener at det er jødernes hellige land. Det er også her jødernes første og andet tempel var bygget men hvor der kun er en mur tilbage den dag i dag. Denne mur kalder man for den vestlige mur eller grædemuren. Det er også her at jøderne mener at der skal genopbygges et nyt tempel.
Du kan se et lille sammenklip af vores første par dage i Jerusalem i videoen herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen på 3:05 minutter)
Netop af samme årsag at tre så store religioner mener at det er deres hellige sted, er også grunden til at der er så mange konflikter.
Konflikt i Jerusalem, men lever side om side
Selvom der er så mange konflikter imellem de forskellige religioner. Så ses det alligevel tydeligt i den gamle bydel at alle lever side om side. Selvom den gamle bydel er opdel i forskellige religioner så hindre det dem ikke i at krydse hinanden territorium.
Og alle religionerne ligger så tæt op ad hinanden i den gamle bydel. Det oplevede vi særligt da vi fx gik rundt i det kristnekvarter og samtidig kunne høre en minerat kalde til bøn.
Selvom de lever så tæt op ad hinanden, holder alle parter på deres del. Der er ikke nogen der er villig til at slippe noget af deres område for at det muligvis kan gavne i det større billede.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her står vi i nærheden af den vestlige mur. Men i baggrunden ser man den forgyldte top som er muslimernes helligdom. Dette er et bevis på at de lever side om side og må deles om meget lidt plads her i den gamle bydel.
Særligt jøder og muslimer har svært ved at enes når det omhandler deres tro. Vi oplevede ved vest muren, jødernes helligste sted at en kvindelig muslim med tørklæde blev afvist til at komme ned og kigge i området omkring vest muren. Jøderne har den overbevisning at hvis de lader muslimerne komme for tæt på, så ødelægger de noget af muren.
Og ligeledes er det med muslimerne og deres hellige moské på tempelbjerget. Her er det dog alle som ikke er muslimer der bliver afvist. Hvilket jeg personligt synes er en skam, da jeg gerne vil blive klogere på deres trosretning og deres kultur. Men muslimerne er på samme måde bange for at lukke nogle ind som vil ødelægge deres tredje helligste sted.
