Inden vi kunne forlade Tokyo, eller generelt bare Japan var der lige et par ting vi manglede at se.
Stille og rolig afslutning på Japan
Vi kan godt mærke at vores Tokyo tur har været tæt pakket de første mange dage. Vi besluttede derfor at bruge den sidste del til at se det sidste vi følte vi manglede på vores liste.
Vores første stop var Hotel New Otani Japanese Garden. Selve haven var fantastisk smuk. Men hold nu op et besvær at komme ind. Vi kom ind på selve hotellet og andre steder rundt i forretningsbygningerne. Det er utroligt at man midt inde i byen kan finde sådan nogle smukke åndehuller. I sådan en have som denne, kan man hurtig miste tid og sted.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Noget af haven ved Hotel New Otani Japanese Garden.
Efter noget tid i denne fantastiske gemte have, gik turen videre til et af vores andre stop. Det vidste sig dog at vi havde været der før. Men det gjorde ikke oplevelsen med de mange torii porte mindre imponerende.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
De mange torii porte midt inde i Tokyo.
For at opleve disse mange torii porte midt inde i Tokyo kan man med fordel besøge Hie-Jinja Shrine. Man skal godt nok gå lidt væk fra selve det store tempel. Men derefter finder man det også hurtigt. Dette var et sted som vi allerede besøgte tilbage i 2017, men det er ingen skam at se det en gang mere. Alene det at du har de mange torii porte for dig selv og den helt unikke smukke røde farve, det er bare noget helt særligt hver eneste gang.
Herefter gik turen til Atago Shrine.
Atago Shrine
Som vi plejer tager vi åbenbart aldrig hovedindgangen til noget. I hvertfald ikke hvis vi kan komme fra det. Og vi går altid gerne lige en ekstra sløjfe af den simple grund at jeg viser vej men har så svært ved at se hvilken vej den foreslår. Så det ender altid med at vi går lidt frem og tilbage på samme gade for at se hvilken retning vi skal bevæge os i.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Indgangen er selvfølgelige nede i bunden ved den røde torii port.
Vi endte derfor med at tage en bagvej til Atago Shrine. Vi slap derfor for at gå op af denne vanvittige trappe, med nogle kolonorme høje trin. Vi slap dog ikke helt for trapper, men vi slap for de høje trin på vejen op.
Efter sigende så skulle der havde været en som red op ad disse trapper på 1 minut for at aflevere et blommetræ. Men det tog derimod hesten 45 minutter at komme ned. Vi tog selv vejen ned, og det var nogle seriøse trin, så det er forståeligt at det tog længere tid for hesten at komme ned igen. Det har jo været med livet som indsats.
Vi forlod hurtigt stedet igen. Både fordi det var lidt småt, men mest af alt fordi der desværre var virkelig mange fluer og andre små dyr som fløj rundt. Det var ikke særlig behageligt.
Sidste stop – Royal Copenhagen
Eftersom at det ikke var behageligt at opholde sig blandt de mange flyvende dyr, gik turen til et mere behageligt sted – nemlig Royal Copenhagen i Tokyo.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er stor forbruger af Royal Copenhagen. Jeg så derfor ingen grund til at undlade at smutte forbi deres forretning i Tokyo. Særligt fordi at de sælger nogle ting her i Japan, som kun er forbeholdt for det japanske marked, hvilket jeg er svært utilfreds med.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Noget af det smukke Royal Copenhagen man kan købe i Tokyo.
Alexander er så sød som altid så han fulgte med og var sågar med til at vælge udfra de forskellige bemalinger. Hvilket jeg godt er klar over at han sikkert kun gjorde fordi han ved jeg går op i det. Jeg føler mig alligevel ret heldig at han prøver at vise lidt interesse når han ved hvor meget det betyder for mig. Og efter mit indkøb er Alexander en sand gentleman og vil gerne bærer min tunge/store pose med indkøb. Hvor heldig har jeg lov til at være?
Nu er vores tur i Japan, Tokyo også ved at lakke mod ende.
