Vi har nu opholdt os på Gili Meno en lille uges tid. Hvilket har været fantastisk indtil da. Den har været spækket med oplevelser.
Selve det at komme til øen var en lidt anderledes tur. Havnen på Gili Meno eksisterer ikke rigtig som sådan. Det ligner der engang har været en bro, men som sikkert er ødelagt under jordskælvet i 2018. Et jordskælv som særligt ramte Gili øerne. Da der ikke rigtig eksistere en bro længere, hvor typen af fast boat ikke kan lægge til vanskeliggør det at komme i land på øen. Derfor kommer der en anden type båd ud til speedbåden hvor vi skal om bord. Da vi så skal i land er det ganske umuligt at undgå at få våde fødder. Her hersker ikke udtrykket ’hold på hat og briller’ her eksisterer udtrykket ’hold på klipklapperne’.
Dette udtryk passer godt i overensstemmelse med at man bare lever livet her iført sommertøj og klipklapper.
Snorkeltur inklusive brandmænd
Snorkling her ved Gili Meno er fantastisk. Men tror snart ikke at jeg har været på en snorkeltur hvor jeg ikke synes det var fantastisk.
Her på Gili Meno har vi oplevet smukke og store koraller. Koraller adskiller sig fra Gili Air. Så hvis man er vild med at snorkle, så vil jeg helt sikkert anbefale at man besøger begge øer.
Men samtidigt har jeg aldrig oplevet at blive brændt så meget som jeg er her på Gili Meno. Der har været vanvittig mange brandmænd på nogle af vores første par snorkeltur her på Gili Meno.
Det gør ikke at det er mindre smukt, men det er nok desværre skyld i at man ikke snorkler to timer i træk, men ’nøjes’ med en enkelt time.
Vi oplevede ikke så mange brandmænd på Gili Air, her var der til gengæld hav lus. Den store forskel er, at hav lus lige bidder og gør ondt i øjeblikket, hvori mod brandmænd gør ondt idet de rammer en, men så gør de også ondt når du er kommet på land.
Undervandsskulptur
Selvom der er mange brandmænd, så skulle vi da også forsøge at komme ud til de berømte undervandsstatuer tæt på Gili Meno. (De er til af finde ude foran Bask resort som er ved at blive bygget)
Vi havde godt set at der var en masse både midt ude på vandet. Men vi havde netop oplevet solnedgang cirka samme sted hvor der havde været lavvandet. Netop den aften hvor der havde været lavvandet, havde det ikke set ud som om der var noget af se.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
De lokale som sidder og vaske deres kommende aftensmad.
Vi så til gengæld de lokale som gik og søgte efter noget i det lave vand. Vi fandt senere ud af at dette var noget mad-lignede som de brugte til at lave suppe af.
Men efter lidt søgen på nettet fandt vi ud af at det var der undervandsstatuerne holdt til. Men for at undgå alle de her både skal man være tidligt ude. Vi var ved stedet cirka kl 8, og omkring kl 9:15 var der allerede 5-6 både som lå virkelig tæt på dem der snorklede.
Der er bådene, også er der dem som kommer med bådene for at snorkle netop her. Man kan hurtigt mærke at dem som kommer med bådene, ikke er vant til at snorkle. Fordi vi har flere gange oplevet at de svømmer ind i andre inklusivt os selv fordi de ikke kan overskue at orientere sig. Hvilket er forståeligt nok hvis man ikke som Alexander og jeg snorkler med jævne mellemrum, som vi har gjort på denne tur.
(Artiklen fortsætter under billederne…)
Undervandsskulpturen var i sig selv fin nok, men bliver hurtigt overrendt af snokel-lister (som vi kalder dem) og ikke mindst alle bådene. Så selve stedet var superfint, men det er ikke fordi vi har det store behov for at se det igen. Der er også mange andre smukke steder vi kan opleve under havet overflade her på Gili Meno.
Havskildpadder ved Gili Meno
Selvom vi nu har oplevet havskildpadder ved Moalboal i Filippinerne og på Gili Air er oplevelsen ikke mindre jo flere gange man ser en havskildpadde.
Oplevelsen er fuldstændig vild hver eneste gang, hvilket det også var da vi opdaged
e havskildpadder på Gili Meno.
Vi har hørt at hvis man gerne ville se havskildpadder skulle man tage til Gili Meno. På trods af dette var det først på vores tredje snorkeltur at vi oplevede havskildpadder ved Gili Meno. Man bliver glad så snart man får øje på en havskildpadde og man føler sig virkelig heldig.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
En af de smukke havskildpadder her i Indonesien.
Jeg tror at grunden til at man synes oplevelsen er så stor hver gang hænger sammen med at det ikke er en ting man kan sætte flueben ved. Ment på den måde at du er aldrig garanteret at se havskildpadder. Det er et af havet fantastiske væsner som man kan være heldig at opleve, som bevæger sig rundt som det ønsker. Det er ikke en ting som står samme sted, som fx Petra hvor du er garanteret at se det fordi det står samme sted hver gang.
Ikke at Petra og andre vidunder rundt om i verden ikke er fantastiske, det er de bestemt! Men det er bare to forskellige oplevelser. Men uanset hvad føler jeg mig privilegeret at havde muligheden for at rejse og se verden. ’At rejse er at leve’ som selveste H.C. Andersen beskrev det.
