I dette indlæg vil vi komme med lidt forskellige tips og tricks til den japanske transport.
Indhold i denne artikel
Transport i Japan
Efter sigende skulle taxa i Japan være møg dyrt. Bare alene for en taxatur fra Narita lufthavn og ind til centrum af Tokyo kan du hurtigt regne med + 1.000 kr. Dette er vel og mærket for en enkelt tur. Sammenlignet med at vi brugte 730 kr. på offentlig transport fordelt på 8 dage. Jeg vil derfor råde dig til at benytte den offentlige transport.
Og den offentlige transport i Japan er intet problem. For dem som enten har prøvet at være i Hong-Kong eller i London kender højstsansynligvis til systemet. Og i virkeligheden kan det minde meget om det danske rejsekort.
Forskellen på Danmark og Japan er dog bare at her i Japan kommer et tog næsten aldrig for sent.
På vores forrige tur til Japan oplevede vi at togene var blevet lidt forsinket fordi der havde været en orkanlignede storm forbi hen over natten, så der lå træer på skinnerne. De beklagede dog forsinkelsen mange gange. De tager altså forsinkelser meget alvorligt.
Man kan vælge på forhånd at købe et Rail Pass hjemmefra. Alt afhængig af hvor længe man skal være i Japan kan man købe et Rail Pass der er gældende i 7 dage til 21 dage. Det koster fra ca. 1800 kr. per person for 7 dage og prisen stiger i takt med antal dage man vælger det skal gælde. Vi valgte selv at bestille et Rail Pass her.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Hvis du skal tage Shinkansen fx fra Tokyo til Kyoto og tilbage igen. Kan det sagtens betale sig at købe et Rail Pass hjemmefra. Hvis du skal kører med deres lyntog Shinkansen, og du kender tidspunktet du gerne vil benytte Shinkansen. Så kan du med fordel booke siddepladser, vel og mærket helt gratis.
Vær opmærksom på at Rail Passet ikke gælder til deres metro.
Et Rail Pass gælder til de fleste lyntoge (Shinkansen) og deres JR linje.
Pasmo kort – japanernes svar på rejsekortet
Hvis man ikke tiltænker at skulle bevæge sig meget udenfor Tokyo, kan dette Pasmo kort måske være svaret.
Du kan købe et Pasmo kort på stationen i lufthavnen. Du betaler et depositum på 500 japanske yen for selve kortet. Ud over de 500 japanske yen, har man selv mulighed for at fylde det beløb på kortet man ønsker.
Priser ved Pasmo kortet:
- Fra lufthaven til Tokyo centrum koster det ca.75 kr. per person
- Almindelige små turer i centrum koster ca. 14-21 kr. per person
Vi endte med at bruge udelukket Pasmo kortet på vores seneste tur til Japan og vi brugte i alt ca. 730 kr.
Uanset om du vælger at benytte Rail Passet eller et Pasmo kort, så kan det være en god idé at benytte japanernes svar på ‘Rejseplanen’.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Du finder app’en ved at søge ‘Hyperdia by VOICE’. Denne app er både genial til dig som vælger at bruge Rail Pass, da den kan fortælle dig den nemmeste vej til den ønskede destination. Derudover har app’en denne funktion at du kan vælge at du bruger Rail Pass, sådan så du undgår at skulle betale en masse ekstra.
Den er også genial til dig som vælger at benytte sig af Pasmo kortet, ikke nok med at den viser dig den nemmeste vej, den viser dig også hvad turen vil koste dig.
Vær dog opmærksom på at du kun kan benytte den gratis i 30 dage.
Uskrevet regler i togene
Når du rejser med offentligt transport i Japan, så er der nogle ting der er værd at vide dette på forhånd, så du ikke risikere at skabe unødig opmærksomhed.
- Stå i kø, ingen springer over
- Mobil på lydløs og snak stille
- Ingen mad og drikke
- Særlige kvinde togkupe
- Vis hensyn med din taske
I Japan forstår de sig virkelig på kø kultur. Noget vi dansker med garanti godt kunne lærer noget af!
Når du venter på toget, så stiller du dig i kø. Som ofte er der afmærket der hvor dørene til toget kommer til at stoppe på perronen. Når toget ankommer, så stiller du dig pænt ud i siderne, sådan så dem der skal af toget kan passere. Først herefter kan du gå ind i toget.
Mobil på lydløs og snak stille
Du er nu kommet om bord på toget. Husk nu at din mobil altid skal være på lydløs når du stiger om bord på toget! Selv hvis du skulle modtage et opkald i toget, så tager man den ikke. Nogle gange bliver det også sagt i højtalerne at du bedes sætte din mobil på lydløs.
Japanerne går op i at der er ro i togene. Enten ved at samtlige japanerne sidder og spiller på deres mobil eller at de tager sig en morfar. Og selv hvis de skulle have nogle af små snakke med, så foregår dette forholdsvis stille.
Ingen mad og drikke
Japanerne er ikke vilde med at man går og spiser eller drikker på gaden. Det er derfor et NO GO at spise eller drikke i deres toge. Dette kan hænge sammen med at du kan risikere at tabe noget mad eller spilde, og det bryder japanerne sig ikke om.
Der er dog en undtagelse og det er i deres lyntoge, her kan du med ro nyde lidt af spise eller drikke – kun så længe du har en siddeplads. Hvis du ikke har reserveret siddeplads og ender med at stå op, så er spise og drikke igen et NO GO.
Kvinde kupe
Sidste ting du bør vide inden du træder ind i deres toge, er at der i nogle af deres tog er kuper særligt til kvinder. Så hvis du er mand, så bør du lige tjekke at det ikke er en kvinde kupe du sætter dig i. Ellers kan du godt risikere at de kigger lidt skævt til dig og i værste fald så er der en som henvender sig og fortæller at dette er en kvinde kupe.
Vis hensyn med din taske
De fleste toge bliver proppet til randen og særligt i myldretiden her i Japan. Det er derfor en rigtig god idé at tage evt din rygsæk foran, sådan så andre ikke får din rygsæk i hovedet. Du kan også sætte den på gulvet mellem dine ben. Vær dog opmærksom på at du nok kommer til at flytte den nogle gange, da man rykker sig eller midlertidligt stiger af toget for at andre som skal af på det pågældende stop kan komme af toget.
Der er selvfølgelig også den mulighed at du kan ligge din taske ovenover der hvor man kan sidde. Så slipper du for at bærer på den, plus at skulle rykke for meget på den.
Hvis du har de ovenstående punkter i baghovedet når du bevæger dig ud i den offentlige trafik i Japan, så kan det ikke gå helt galt. Så længe du husker at vise respekt og høflighed så er du ret godt klædt på til en tur med den offentlige transport.