Efter nogle fantastiske dage nær Petra gik turen videre til Wadi Rum. I Wadi Rum havde vi booket en enkelt overnatning med alt hvad der hører til.
Indhold i denne artikel
Ankommer til Wadi Rum
Vi havde aftalt med beduinstedet at der ville komme en taxa og hente os på vores hostel også kører hos til Wadi Rum. Da vi så er ved at forlade hostelet vi boede på, ringer Alexanders telefon. Det er en fra beduinstedet der mener at vi er ved den forkerte taxa. Alexander sørger for at holde døren på taxaen åben indtil at vi er helt sikre på at det er den rigtige taxa.
Det var alligevel den rigtige taxa, så af stig af sted vi kommer.
På et tidspunkt spørger vores chauffør om vi vil stoppe og se udsigten. Han fortæller at den skulle være særlig flot herfra.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ikke mærkeligt at en taxa chauffør vil have os ud af bilen for blandt andet at tage billede af dette kæmpe skilt med udsigten i baggrunden.
Det var skam også en fantastisk udsigt, men både Alexander og jeg snakkede om at vi måtte håbe han ikke bare valgte at kører med vores ting.
Da vi endelige kommer til villaen hvor vi skal mødes inden vi skal ud i ørkenen, bliver vi modtaget med beduin te.
Vi bliver budt velkommen og vores kufferter bliver båret indenfor. Nu skal vi bare vente på at vores jeep tur skal starte. Vi havde bestilt overnatningen med en fem timers jeep tur. Som klart var det hele værd.
Jeep tur rundt i ørkenen
Man kan vælge om det skal være en privattur eller om man vil tage af sted som en gruppe på denne jeep tur. Det er naturligvis dyre hvis man vælger at denne tur skal være privat. Men da Alexander og jeg kun er to, kan vi ikke se nogen grund til ikke at tage af sted som en gruppe med andre. Plus at det kostede 200 kr. ekstra per person hvis vi ville tage en privat tur.
Det at kører rundt i ørkenen var noget helt særligt. Man bumpede af sted henover det røde sand og med de mange flotte bjerge som kulisse. Vores første stop var mest af alt for at man kunne ride på kameler. Vi skulle ikke ride på kameler, både fordi vi har prøvet det en gang i Egypten, plus vi har set næsten alle steder i Jordan at de ikke behandler deres kameler godt. Det er derfor ikke noget vi vil støtte, i stedet fik vi frokost imens de andre fra gruppen red et stykke ud.
Udover dette stop, gjorde vi mange andre stop. Mange af stoppende var for at se den fantastisk udsigt og klatre rundt på de forskellige bjerge.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette her var blandt det mest kendte ude i ørkenen. Det var i hvert fald her der var flest turister samlet på et sted. Vi kravlede dog ikke op, da vi slæbte på tunge tasker.
Men det var helt tydeligt at næsten uanset hvor du havde booket en overnatning igennem skulle alle ud og se de samme ørkenmonomenter.
Sandboarding
Vi havde godt hørt at vi skulle stoppe et sted hvor der skulle være mulighed for at stå på et snowboard på en sandbanke. Og selvfølgelig skulle vi prøve det. Hverken Alexander eller jeg har prøvet at stå på snowboard før. Vi har stået på ski men jeg var aldrig rigtig god til at stå på ski, så jeg tænkte straks at det nok skulle være en udfordring.
For overhovedet at komme til at stå på det her board skulle man gå op ad den stejle sandbanke. Ikke nok med at den var stejl så gled man også hele tiden lidt tilbage. Man tog to skridt frem og røg et skridt tilbage, det i sig selv var virkelig hårdt.
Da vi endelig kommer op på toppen, skal Alexander prøve først. Jeg tør ikke som den første og slet ikke så langt oppe. Alexander får kæmpet sig op og hopper langsomt hen til den side hvor man kan kører ned af sandbanken. Det er både svære og hårdere end det ser ud til.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her er Alexander i fuld gang med at prøve og montere boardet på fødderne. Det var ret besværligt, og det hjalp nok heller ikke på sagen at nogle af spænderne var gået i stykker.
Men da Alexander endelige kommer hen til skrænten får han også fart på. Det ligner dog at Alexander har prøvet det før.
Bedre end forventet
Efter at Alexander har prøvet, er det blevet min tur. Jeg vælger dog at gå lidt ned af sandbanken. Jeg tør ikke starte helt oppe på toppen. Man skal lige vænne sig til at bare stå helt stille på boardet. Idet jeg kommer op og stå falder jeg straks på numsen igen. Da jeg endelige kommer ordenligt op er det svært overhovedet at komme ned af sandbanken. Alexander får skubbet mig en lille smule også kommer der fart på.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her er jeg kommet op og stå på boardet. Denne gang prøver jeg bare at holde balancen imens jeg står helt stille inden turen går ned af sandbanken.
Det er både sjovere end jeg havde regnet med og jeg er bedre til det end jeg havde regnet med. Det er lige før det går bedre på boardet end da jeg stod på ski for første gang.
Alexander og jeg synes virkelig det var en sjov oplevelse og vi begge ville nok gerne have prøvet en tur til, men vi skulle videre til næste stop.
Solnedgang ude i ørkenen
Efter de mange stop havde vi vores sidste stop inden vi skulle kører til vores camp. Dette sidste stop var oppe på en klippetop, hvor man havde den flotteste udsigt ud over ørkenen. Ikke nok med den flotte udsigt havde vores chauffør også sørget for at ramme det perfekte tidspunkt for at nå at få solnedgangen med.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Det var dette smukke syn der mødte os da vores chauffør timede kørselen helt perfekt. Men man kunne hurtigt mærke da solen så var gået ned, så blev det endnu koldere.
Udover vores gruppe var der 3 andre mennesker, så vi var næsten alene. Det var særligt her vi faldt i snak med de andre fra vores gruppe. Der var særligt en fyr fra gruppen som både tilbød os at han kunne tage nogle billeder af os, samt snakken hurtigt faldt på at de nu skulle videre til Petra hvor vi netop havde været.
Resten af gruppen udover Alexander og jeg var fra Rumænien, de skulle dog ikke overnatte ude i ørkenen, men videre til Petra samme aften. Gudskelov for at det ikke var mig, fordi da dagen lænkede mod enden var jeg træt. Hvis det havde været mig, havde jeg valgt at overnatte på stedet, så man kunne tage veludhvilet videre dagen efter.
En rigtig beduin aften
Da vi ankom til campen efter vores 5 timers jeep tur, var der ikke længe til aftensmad. Her blev der serveret vaskeægte beduin mad, som også var blevet tilberedt på beduin manér. De tilbereder nemlig maden nede i jorden. Tiden maden skal befinde sig i jorden afhænger dog af hvor meget mad der skal laves.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Mums. Kylling og grøntsager som var blevet tilberedt nede i jorden i et par timer. Kyllingen var virkelig mør og smagte dejligt. Sjovt og anderledes madlavning.
Da vi havde spist, skulle vi alle sammen sidde på gulvet i deres beduin telt. Selve teltet er lavet af enten gedehår eller kamelhår. Det skulle nemlig sikre at hvis det regnede, ville det ikke kunne trænge igennem. Vi sad som sagt på gulvet i en firkant på nogle madrasser alt imens beduinerne serverede beduin te. De slukkede for alt elektrisklys og tændte i stedet stearinlys. Alt dette gjorde de fordi vi skulle have muligheden for at opleve en rigtig beduin aften.
Imens vi sad der og hyggede os, var der også et par af beduinerne som spillede musik og sang til.
Den eneste ulempe var at man begyndte at blive træt fordi man havde været ude hele dagen, fået god aftensmad og nu sad og slappede af i det varme beduintelt.
De havde selvfølgelig også sørgeret for at der var en terrassevarmer inde i teltet, samt de havde rykket bålstedet indenfor hvor de holder deres beduin te varm. Så man frøs ikke inde i beduinteltet.
Den smukkeste stjernehimmel
Da vi endelige beslutter os for at gå ned til vores telt hvor vi skal sove, ser vi hvilken fantastisk stjernehimmel der er lige over os.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Jeg bliver aldrig træt af dette billede eller det fantastiske syn der mødte os da vi bevægede os ud fra beduinteltet. Hvilke privilegie at kunne nyde dette syn næsten hver dag.
Hvis man ikke i forvejen havde følt det var en fantastisk dag og aften, så kunne den da kun blive det ved dette syn. Det er en af fordelene ved at befinde sig ud i ørkenen om aften, hvor der ikke er noget andet lys. Det er her man virkelig ser hvilken vidunderlig flot verden vi lever i. Og netop i dette øjeblik ved synet af denne smukke himmel, føler man sig taknemlig og heldig over at kunne rejse rundt i verden på nuværende tidspunkt og opleve så meget.
