Vi har brugt de sidste mange dage meget ens i virkeligheden. Dagen har stået på snorkling, bordtennis og spisning.
Indhold i denne artikel
Snorkling – jeg må være blevet bid af en gal fisk
Hvis nogen havde spurgt mig for bare 6 måneder siden, om jeg ville på en ferie hvor jeg ville komme til at snorkle meget af tiden. Havde jeg nok sagt det kom ikke til at ske.
Men nu befinder vi os i Filippinerne og vi har nærmest ikke lavet andet end at snorkle. Og jeg elsker det. Som første gang jeg skulle snorkle da vi opholdte os i Thailand, så skulle min frygt for havet lige overvindes igen. (Du kan læse mere om min første snorkeltur i indlægget ‘Snorkeltur på Koh Chang‘.)
Vi havde hjemmefra endda købt en badering vi kunne puste op og tage med ud, hvis jeg følte mig for usikker. Den badering har slet ikke været i brug endnu. Hvilket er en kæmpe sejrer for mig.
(Artikelen fortsætter under billedet…)
Alexander har heldigvis været meget tålmodig og ikke presset mig til noget jeg ikke selv var klar til. Første tur her i Moalboal, blev derfor også til at starte med hvor jeg holdte Alexander i hånden. Hånden blev dog sluppet og jeg følte mig meget mere tryg.
Selvom jeg følte mig tryg brugte jeg en masse kræfter jeg ikke selv havde troet, så det blev med et par pauser hvor jeg gerne ville ind på land.
Så vi er gået fra at jeg holdte Alexander i hånden og skulle holde pauser, til at jeg tør dykke ned selvom jeg ligger rimmelig alene og snorkler næsten 2 timer uden jeg føler der er gået så lang tid. Så der er sket store fremskridt. Og jeg elsker det hver gang, også på de dage hvor jeg føler mig lidt træt og måske helst ville blive ved hotellet og slappe af. Så er det et fantastisk syn hver gang der møder en når man tager hovedet under havet overflade.
For mig som aldrig rigtig har brudt mig om havet er det som at opdage en hel ny verden.
Video fra Moalboal
Vi har denne gang haft lidt svært ved at begrænse vores videoklip til en video på maks 3-4 minutter. Denne video blev i stedet på 8:27 minutter. Men du kan se set sammendrag af vores fantastiske oplevelser under havet overflade i videoen her under.
(Artiklen fortsætter under videoen på 8:27 minutter)
Skildpadder, klovnefisk, søslanger og mange andre flotte fisk
Vi er udelukkende taget her til fordi der skulle være så meget at se, hvilket er sandt. Inden vores første snorkeltur, havde jeg sagt man skal nok være glad hvis man overhovedet ser noget. Jeg var overfyldt med lykke og glæde. På vores første snorkeltur så vi stimer af sardiner, 4 havskildpadder, klovnefisk og en masse andre flotte fisk. Så man kan sige at vores første snorkeltur var vellykket udover alle grænser.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Og det har ikke bare været en engangsforestilling. Det er det samme fantastiske syn der møder os hver gang. Et syn jeg ikke er blevet træt af endnu og nok aldrig bliver.
Dog blev jeg en smule forskrækket her den anden dag. Alexander kommer svømmende imod mig og gør tegn til at jeg skal følge med. Jeg følger lidt med, men på afstand. Til min store forskrækkelse er det en søslange. Og jeg ved de skulle være gifte. Jeg har mit GoPro kørende, men jeg skal ikke for tæt på.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Da vi så senere kommer hjem og jeg kigger alle mine klip igennem. Så ser jeg at jeg har laddet mit GoPro filme imens jeg tømte min snorkel for vand. Mit GoPro har derfor filmet bunden lidt tilfældigt. Her ser jeg så at lige under os har svømmet en søslange. Hvilket er utroligt nok, fordi hvis jeg havde vidst det havde jeg nok små panikkede lidt. Så uden vi vidste det, har vi været meget tættere end vi måske ønskede os. Det semi gode ved søslangen er at den ikke skulle angribe med mindre den føler sig truet.
Tips til snorkel steder i Moalboal
Der er stor forskel på kysten i Moalboal. Jeg vil derfor komme med et par tips til snorkelsteder i Moalboal.
Det er meget populært at snorkle fra stranden ’Panagsama Beach’. Det er også særligt her man kan se store stimer af sardiner. Og i dette område er der mulighed for at se havskildpadder.
Havskildpadderne lever jo af den tang der befinder sig på havet bund. Så hvis man gerne vil se havskildpadder, skal man bare søge efter disse områder.
Ulempen ved Panagsama Beach er dog at der er virkelig mange både, som i latterlig mange både som ligger til her. Det er både der kommer udefra med turister for at turisterne kan se stimer af sardiner. Det er både som har været ude med dykker og kommer ind for at lægge til.
(Artikelen fortsætter under billedet…)
Det er en stor motorvej for både. Så her er man hele tiden lige lidt mere på end normalt. Fordi du skal hele tiden sikre dig at du ikke er ved at blive tromlede ned af en båd.
Hvis du derimod kan undvære stimerne af sardiner og gerne bare vil se havskildpadder, er der stadigvæk rig mulighed for at se havskildpadder hvis man svømmer lidt til højre for Panagsama Beach.
Hvis du gerne vil undgå de mange både og gerne vil opleve fantastiske flotte koraler, så kan du med fordel gå ned til Andis café og gå i vandet derfra. Her er der meget mere fredligt. Det er ikke en stor bådholdeplads. Og så snart man kommer igennem det lave område hvor du næsten svømmer igennem tang så kommer du ud til et område hvor der er de smukkeste koraler.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Du vil derfor også opleve et helt andet liv herude end ved Panagsama Beach.