Efter vores heldagstur til Jaipur hvor jeg desværre var virkelig syg var det tiltrængt med en hviledag. Vi skulle netop ingenting lave dagen efter.
Indlægget indeholder reklamelinks, men er 100% vores egen mening. Vi tjener blot lidt penge, hvis du booker igennem links fra dette indlæg. Vi håber, du har lyst til at støtte os.
Jeg var faldet hurtigt i søvn på trods at der var i 11 bryllupper i nærheden. Der var muligvis flere, men vi kunne i hvert fald tælle frem til 11 bryllupper fra vores hotelvindue. Jeg har normalt et godt sovehjerte, men efter en omgang sygdom var mit sovehjerte endnu bedre.
Vi sov længe, men jeg var stadigvæk kræstet ovenpå den forrige dag, så jeg var glad for der ikke var noget på programmet.
Indhold i denne artikel
Ovenpå en hviledag er det nu tid til en New Delhi heldagstur
Efter vores veltrængte hviledag havde vi hjemmefra booket en heldags tempeltur i New Delhi igennem her (reklamelink). Desværre var Alexanders mors knæ stadigvæk ikke helt på toppen endnu, men det gik da frem ad. Af samme årsag var det kun Alexander, hans storebror og jeg selv som måtte drage ud på denne udflugt.
Det første stop var Lotus templet. Jeg googlede det inden vi tog på turen og jeg synes straks det mindede mig om operahuset i Sydney.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Det der var særligt ved dette tempel var, at det ikke tilhørte nogen bestem religion. Indeni templet var der ingen religiøse tegn eller skrifter. Dette tempel skulle netop være et sted hvor alle folk skulle kunne komme og bede uanset trosretning. Personligt synes jeg det var en smule kedeligt, men nok fordi jeg er vant til at se templer med de smukkeste udsmykninger.
Gurudwara Bangla Sahib – Sikhtemplet
Jeg kendte først til sikhisme kort tid inden vi tog til Indien. Det er den femte største religion i verden, men det er ikke en religion vi har det store kendskab til hjemme i Danmark. Netop ved at man ikke har den store kendskab til religionen gør også bare for mit vedkommen at det hele virkede nyt og spændende.
Vi besøgte netop sådan et Sikhtempel på vores tempeltur i New Delhi. Det var både sjovt og anderledes. For at komme ind skulle vi tage vores sko og sokker af, samt vi skulle have et orange tørklæde på hovedet. Mænd som følger sikhismen, bærer en form for turban og kvinderne skal også have deres hår dækket til. Jeg tror netop at det var en af grundene til vi skulle have det orange tørklæde på hovedet. Ikke fordi det dækkede alt håret, men det må have en form for betydning.
Bagom sikhtemplet
En af de gode ting ved at vi havde en privat guide med på netop denne tur var, at vi fik lov til at komme med om bagved. Selve templet serveret mad til omkring 15.000 mennesker hver eneste dag. Og den mad der bliver serveret, fik vi lov til at få et glimt af. Eller retter sagt vi fik lov til at komme med ud i deres kæmpe køkken.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her var der tale om nogle kæmpe gryder, nok nærmere på størrelse med en tank eller et kar. Derudover kunne vi være med til at rulle nanbrød ud. Det skulle selvfølgelig både Alexanders storebror og jeg prøve alt imens Alexander filmede og tog billeder af det hele.
Det var bestemt et besøg som jeg personligt var ret begejstret for. Det var både så anderledes fra hvad vi ellers har set, men også det at vi kom bagom det giver lidt ekstra plus point. Jeg elsker at vi kan se det ægte og opleve deres anderledes kultur helt tæt på.
Du kan se et sammendrag af vores tempeltur rundt i New Delhi i videoen herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen på 2:59…)
Akshardham – Hinduistisktempel
Efter vores vellykket besøg til sikhtemplet gik turen mod et hinduistisktempel. Hvilket jo også ville være oplagt når cirka 75 % af den indiske befolkning er hinduer.
På vejen derhen stopper vi for at stige ud af bilen og tage nogle billeder af selve templer. Vores guide fortæller os nemlig at vi hverken kan tage vores mobiler eller vores kamera med ind til templet. Hvilket vi bagefter fandt ud af var en ret brugbar information. Fordi da vi nærmere os templet kan vi se lange køer og imens vi står i køen til at komme ind ser vi da også nogle der må vende om fordi de har deres mobiler på sig.
Det bliver derfor ikke til så mange billeder eller videoer derfra, hvilket er en skam fordi det var virkelig flot dekoreret.
Hele templet var ret nyt, det var kun fra år 2000, men lignede noget der var ældre. Indvendigt var der det fineste marmor med en masse små udskæringer. Hvilket arbejde der dog ligger bag disse flotte udskæringer.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Forundret over sprogfærdigheder
Grundet at Alexanders mor desværre stadigvæk ikke var med på turen, var vi konstant lidt på jagt efter nogle postkort. Vi stopper derfor og spurgte efter postkort inde i templet. Vi kommer i kontakt med en ældre kvinde. Jeg vil mene hun lignede en der var omkring de 70 år. Hun snakkede simpelthen så fint og flot engelsk, næsten helt uden accent. Vi var alle meget imponeret over hendes sprogfærdigheder, fordi alle andre vi har snakket med her i Indien har enten en tyk accent og er næsten ikke til at forstå. Hvis de ikke har verdens tykkeste accent, så plejer de dog stadigvæk at have accent. Men ikke denne ældre kvinde. Vi snakkede hurtigt om at det kunne hænge sammen med at hun nok blev født omkring den tid hvor Indien stadigvæk var en britisk koloni.
Men det lykkes os at finde frem til nogle postkort til Alexanders mor hvilket var hovedsagen.
Herefter gik turen hjem til hotellet. Vi var heldigvis lidt før hjemme end planlagt, men det tror jeg vi alle satte pris på.