Vi er nu rykket videre til byen Wadi Musa. Og du tænker måske hvad pokker er det for en by. Det er den tætteste by på en af verdens 7 vidunder, nemlig Petra.
Vi har haft fornøjelsen af Petra flere gange nu, og hver gang føler man at man oplever noget nyt. Mest af alt fordi Petra er så kæmpe stort. Det er en hel lille landsby.
Det som Petra er aller mest kendt for er Treasury. Men jeg oplevede at det er så meget mere end det.
Indhold i denne artikel
Første oplevelse med Petra
Vi har hjemmefra valgt at købe Jordan-pass, hvor man vælger hvor mange dage man vil se Petra. Vi valgte 3 dage, hvilket vi nu har fundet ud af var en fantastisk idé. Fordi hold nu op det er et stort område.
Selvom vi bevægede os ind i byen Petra, var der selvfølgelig de sædvanlige jordaner der prøvede at sælge hvad som helst. Dog var vi uheldige at ramme ind i flere kæmpe turistgrupper, så det virkede en smule klemt det første stykke tid.
Men det var helt tydeligt at mange af grupperne kom for at se det populærere Treasury. Fordi så snart vi gik videre, begyndte menneskemængden også at tynde ud.
Netop fordi Petra er sådan et stort område er der også en masse at udforske. Klippe op og klippe ned gik vi i mange timer, selvfølgelig med pauser indlagt. Selvom vi havde pauser ind imellem blev det alligevel til 18 km på gåben første dag.
Der var mulighed for at købe både transport på hest det første stykke vej hen til Treasury. Da vi ankom til Treasury var der også rig mulighed for at købe en tur på en kamel eller blive transporteret op til en særlig udkigspunk af et æsel. Hvilket vi på ingen måde gjorde brug af. Vi kunne hurtigt se at de ikke bliver behandlet godt og dette er ikke noget vi vil være med til at støtte. Og udover det, så har vi også godt af lidt motion.
Gammel by – men også en unik by
Selvom vi gik rundt i timevis den første dag, så havde vi slet ikke fået nok. Jo mere man bevæger sig rundt, kan man se de forskellige udhugninger i klipperne rundt omkring i hele Petra.
Noget af det er selvfølgelig mere eroderet end andet, men flot er det uanset hvad.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette er bare en lille bid af hvad Petra har at byde på. Som man kan se er noget mere eroderet end andet.
Vi blev både overvældet af den historie der ligger bag Petra, men også de utalige bjerge med grave, templer, teater – ja det er i virkeligheden en hel lille landsby som har været gemt væk i hundredvis af år. Det var nemlig først i 1812 at Petra blev fundet, og siden da først i 2007 at Petra kom på listen for de syv verdensvidundere.
Det er også en af grundene til at når man går på gaden her i Wadi Musa er mange jordaner glade for at komme i kontakt med turisterne. Det er stadigvæk ikke en helt almindelig ferie destination.
Først regn, derefter ingen sigtbarhed pga. tåge
Petra by Night er kun åbent mandag, onsdag og torsdag. Og da vi havde gået rundt i Petra hele onsdagen, valgte vi at udskyde Petra by Night til om torsdagen. Både fordi vi havde gået rundt hele dagen, og fordi det også var en smule overskygget. Fordi det var overskygget var vi lidt usikre på hvor mange stjerne man ville kunne komme til at se.
Da vi vågner torsdag morgen, styrt regner det selvfølgelig og for at gøre det hele lidt bedre tordnede det også. Vi begge tjekkede vejrudsigten og det så ud til at skulle klare op hen ad dagen. Vi tager den derfor med ro og slapper lidt af, men imens vi venter på at regnen skal stoppe, bliver der også virkelig tåget.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dagen hvor det virkelig var tåget. Normalt kunne vi se hele vejen ned til hvor Petra starter. Men ikke denne dag. Heldigvis blev det bedre om aften.
Vi kommer derfor ikke afsted til Petra om dagen, men vi tænker at vi er nød til at gå derned og hører om vi kan købe billetter til Petra by Night. Petra by Night er ikke med i Jordan-passet, det skal man betale ved siden af. Det koster 17 jordanske dinarer per person for at komme ind til Petra by Night. Da vi kommer derned, opsøger vi en mand på det nærliggende museum for at forhøre os ad. Manden fortæller os desværre at han ikke ved om Petra by Night bliver til noget, fordi det har regnet så meget hele dagen og sigtbarheden er rige. Han fortæller os at vi kan komme igen kl 20 for at købe billetter hvis det bliver afholdt. Vi går derfor hjem igen og krydser vores fingre.
Juhu – Petra by Night
Vi kommer derfor igen senere og får den fantastiske nyhed at Petra by Night bliver afholdt. Vi får købt billetter og skal nu bare vente på at de lader os komme ind. I det der bliver åbnet, er alle som køer der kommer på græs. Der bliver gået stærkt fremad selvom det er mørkt og vejen ned til Treasury kun er oplyst af nogle stearinlys. Der bliver skubbet og folk prøver at overhæle hinanden på trods af at der er glat og smattet fordi det har regnet næsten hele dagen.
Alexander og jeg prøver alligevel at holde os til i fronten, netop fordi Alexander havde læst at det skulle være bedst at sidde forrest til showet.
Vi ender da også med at sidde forrest i et stykke tid. Lige indtil at der bliver ved med at komme så mange mennesker at de må forsøge at sætte sig hvor der nu engang er plads. Ulempen ved at komme som nogle af de sidste er at de må sidde på sandet, hvorimod vi fik muligheden for at sidde på nogle måtter.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Petra der udelukkende var oplyst af de mange stearinlys som stod nede foran. Også med den smukkeste stjernehimmel foroven.
Vi fik også serveret beduin te og den var virkelig god! Herefter begyndte et show på ca. 30 minutter, først en der spillede på fløjte også en der spillede på et streng-instrument. Alt imens at hele Treasury var oplyst af stearinlys og med stjerneklar himmel foroven. Alt spillede bare.
Petra by Night tager en uventet drejning
Efter der var blevet spillet musik, fik man lov til at gå lidt rundt på egen hånd. Vi går lidt rundt og ser Treasury her om aften, hvilket i sig selv var smukt. Alexander siger på et tidspunkt at jeg bare lige kan blive stående han skal bare lige spørger en af beduinerne om noget. Jeg bliver stående og Alexander kommer hurtigt tilbage. Jeg spørger til hvad han skulle og fortæller at han bare skulle spørger om hvornår de lukkede.
Det var så bare ikke helt sandt, fordi kort tid efter kommer den selvsamme beduin hen til os med en kunstig rose som i virkeligheden er en æske til en ring.
Alexander vælger ved denne smukke location at gå på knæ og spørger om jeg vil dele resten af livet med ham. Hvilket jeg selvfølgelig svare ja til.
Det kunne ikke være et mere perfekt sted han valgte at gøre det. Med smukke Treasury i baggrunden og ikke mindst den smukke stjernehimmel. Jeg fældede da også en tåre eller to og vi måtte også sætte os ned fordi hele min krop rystede. Jeg kunne ikke helt forstå det og det er stadigvæk lidt uvirkeligt for mig at jeg nu skal være kone.
Men jeg glæder mig til at dele resten af livet med Alexander ved min side.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Den fantastiske flotte forlovelsesring i lyset af et af de mange stearinlys der oplyste Treasury den aften. Man må virkelig sige at Alexander kender min smag.
Af samme årsag betyder Petra bare endnu mere for mig. Det har fået en hel ny betydning.
