Vi er nu ankommet til Jordan. Og den første ting vi hurtigt bemærkede var, at hvis folk kunne kræve lidt penge for at nyde en mikro del af en service så gør de det. Så snart vi var kommet ud af lufthavnen og skulle finde en taxa, var der straks en på spring. Han mente at fordi han havde trukket vores kufferter 30-40 meter så skulle han havde 5 jordanske dinarer for det. Bare for at få det til at virke så slemt som vi følte det. Han forlangte 50 danske kroner for at trække vores kufferter 30-40 meter. Sammenlignet med at hele vores taxatur fra lufthavnen til vores hotel kostede 22 jordanske dinarer. Alexander fik tydeligt sagt at det var vi ikke interesseret i at give ham. Taxachaufføren fik derimod lidt drikkepenge.
Men de tror straks at vi har rumpetten fyldt med penge fordi vi kommer fra Europa. Hvilket vi jo på ingen måde har.
Indhold i denne artikel
Indkaldelse til bøn
Nu er vi kommet til et nyt land og her i Jordan er befolkningen muslimer. Det er både helt tydeligt med de mange moskeer der ligger alle steder i byen Amman.
Vi blev da også vækket vores første morgen kl 5 om natten eller det føltes som midt om natten. Det er jo i virkeligheden tidligt om morgen. Ovenpå en rejsedag fra Indien til Jordan var vi begge virkelig trætte. Vi havde derfor brug for en masse søvn. Selvom vi gik i seng omkring 20:30 jordansk tid, så følte vi os begge stadigvæk trætte da de kaldte til den først bøn kl 5. Selvom vi var trætte, havde vi begge svært ved at falde i den dybe søvn igen. Men der var alligevel ikke morgenmad før kl 8 her på vores hotel, så vi kunne lige så godt blive liggende og prøve at slappe så meget af som muligt indtil da.
Når vi går rundt i byen, eller sågar bare er på vores hotel kan man høre de kalder til bøn. Hvilket de gør hele 5 gange om dagen. Vi som dansker er vant til at leve side om side med mange forskellige mennesker med forskellige trosretningen. Men i Danmark bemærker man ikke forskelen på hvor meget troen betyder for nogle og ikke mindst hvor ofte de beder. Men her i Jordan bliver det tydelig gjort ved at de kalder i en højtaler. Og til tider tror vi i hvert fald at det også er noget af bønnen man kan høre i højtalerne. Vi kan ikke arabisk, men vi formoder det er noget af bønnen fordi ellers er det en virkelig lang indkaldelse til bøn.
Vejen op til Citadellet
Efter vi havde fået os en god morgenmad, simpel men god bevægede vi os ud i det jordanske land. Vi havde set man kunne gå til noget der hedder Citadel. Det er en masse ruiner fra jernalderen som er blevet bevaret gennem tiden.
Amman er en bakket by. Enten med stejle veje eller med trapper der føles som om de går op i himlen. For hold da op, min kondi er dårlig når vi snakker om trapper. Men vi skulle op på en bakketop for at se dette Citadel.
På vejen op, er der nogle børn der spørger om vi skal til Citadel – hvilket vi svarede ja til. Hun siger så at vi er på rette vej og peger at det bare er deroppe. Det forventede hun at få 1 jordanske dinarer for. De små lærer det fra en tidlig alder at de skal prøve at fiske penge ud af turister.
Ind, ud også ind i Citadellet igen
Da vi endelig kommer op til Citadellet er vi kommet op ad en bag indgang. Vi ser godt nok nogle vagter, men de stopper os ikke, så vi går videre. De havde nok den funktion at stoppe dem der kom ad bagvejen og skal sørge for at alle betaler for at komme ind. Men de var travlt optaget med at hyggesnakke med hinanden og drikke deres kaffe.
Vi ender så med at søge mod den rigtige indgang, fordi Alexander har læst at man skulle kunne få sådan et kort så man har et bedre overblik over stedet. Vi vælger så at gå ud ad hovedindgangen for så at gå hen til bilet skranken. Medarbejderen der sidder der spørger om vi vil købe en bilet, vi fortæller at vi har Jordan-pass.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Da vi endelig kom ind den rigtig vej til Citadellet er der liv og glade dage.
Vi havde bestilt og betalt Jordan-passet hjemmefra. Det giver både visum til Jordan, men det giver også adgang til en masse attraktioner. Så vi får vist vores Jordan-pass og vi får et stempel. Så kan vi gå ind igen. De er selvfølgelig løbet tør for kort på engelsk, så vi får stukket et kort i hånden hvor alt står på arabisk. Hvilket vi fatter hat af. Men nu befinder vi os i hvert fald ved Citadellet på lovligvis.
Ikke nok med at det er arabisk de har også et andet talsystem
Vi har snart vant til at vi ikke altid kan læse hvad der står på de forskellige skilte og menukort. Men nu fandt vi også ud af at de ikke kun nøjes med at have et andet alfabet, de benytter selvfølgelig også andre tal. Eller det er i hvert fald tal vi ikke kan læse. Så vidt vi har kunne sjusse os frem til, så det der skal være et 5 tal ligner et o.
Vi skal nok ikke lære det arabiske alfabet. Men at kunne kende tallene er nok en fordel, når vi skal ud for at spise eller købe noget. Fordi det er ikke alle der kan engelsk, så hvis vi bare kan se nogle tal på arabisk, så hjælper det os nok i den grad på vej.
Det arabiske talsystem.
Men udover at de kalder til den første bøn ud af fem meget tidligt om morgen og har et andet alfabet inklusiv tal så er vi glade for at være kommet til Jordan. Det virker mere trygt at færdes på vejene end da vi var i Indien.
Nu glæder vi os bare til at opleve endnu mere af Jordan.
