Vi endte med at bruge 4 dage på at opdage de forskellige områder i Petra. Vi brugte en af dagene på Petra by Night og de tre andre dage brugte vi dagen til at gå på opdagelse. Og der er da heller ikke noget at sige til at vi var trætte i vores ben til sidst. Det blev sammenlagt til 66,6 km fordelt på de 4 dage.
Indhold i denne artikel
Forskellige udsigtspunkter i Petra
Det mest populære i Petra er selvfølgelig Treasury, som blandt andet også har været med i Indiana Jones. Og umildbart er der to udsigtpunkter i Petra hvor man kan komme op og se det ovenfra.
Det ene udsigtspunkt kan man selv rimelig let komme til. Men når man kommer op på toppen, er der en beduin der har valgt at beslaglægge udsigtspunktet. Det betyder at hvis man gerne vil hen ti kanten for at kunne kigge ned på Treasury skal man være villig til at betale for kaffe/the eller sodavand til overpriser. Vi endte med at måtte betale 40 kr for to små sodavander. Men vi ville dog gerne hen til kanten, men samtidigt synes vi det var lidt strengt at de havde indtaget udsigtspunktet.
Man havde jo i forvejen betalt for at komme ind i Petra, samt man havde gået i halvanden time for at nå derop.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette er ved det første udsigtspunkt. Det var også her man skulle betale 20 kr per sodavand for at få lov til at sidde her. Tilgengæld får man også en fantastisk udsigt.
Vi forsøger at finde det andet udsigtspunkt
På vores sidste dag valgte vi at forsøge at nå til det andet udsigtspunkt til Treasury. Man kunne enten betale en beduin for at tage en op til udsigtspunktet eller man kunne forsøge selv. Hvis man dog ville op den vej beduinerne ville tage en, prøvede de at stoppe en og sige at det var ulovligt at gå op den vej alene. Vi mødte dog nogle undervejs som var kommet op samme vej som beduinerne dog uden hjælp fra beduiner.
Vi havde dog dagen forinden se at man burde kunne gå en lidt længere vej op, men så burde man undgå de anmassende beduiner og sælger. Det var dog alligevel ikke en nem vej vi havde valgt.
Der var ikke særlig mange som valgte denne vej, så stigerne var ikke særlige tydelige og man skulle lidt vide hvor man skulle gå. Undervejs mødte vi en beduin som normalt prøvede at få turister til at betale for hans hjælp. Denne dag var han i godt humør og viste os lidt på rette vej.
Selvom beduinen viste os lidt på rette vej, var det ikke helt nok. Heldigvis mødte vi et par som havde guide på, og det endte med at vi fulgtes med dem. Det skal lige siges at guide selv spurgte til hvor meget vi ville give for at han hjalp os. Da vi ikke ville betale for at han skulle hjælpe os, endte han alligevel med at vise os vej.
De araber i Jordan prøver at fiske penge ud af turisterne på den ene eller anden måde. Og på dette tidspunkt havde vi lært deres tricks.
Du kan se et sammendrag af vores sidste par dage i Petra herunder i videoen.
(Artiklen fortsætter under videoen på 2:31 minutter)
Upraktisk skovalg fra min side
Det var dog alligevel godt at vi endte med at følges med parret og guiden, fordi jeg er ikke sikker på vi selv havde fundet den vej.
Vi skulle igennem små smalle gange og nogle gange skulle der også klatres og tages nogle seriøse trin. Alexander havde selvfølgelig været så praktisk anlagt hjemme fra at købe nye sko til formålet. Han havde købte nogle trailsko, som er en blanding af vandresko og løbesko. Hvilket gjorde at Alexander kunne stå fast de fleste steder imodsætning til mig, der gik rundt i mine slidte Nike sko. Jeg har da også ærgret mig en del over at jeg ikke også var så praktisk hjemmefra. Kunne virkelig godt have brugt sådan nogle sko i Petra.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette er ved det andet udsigtspunkt. Her slap vi for at betale for at se denne udsigt. Men det var dog ikke uden besvær at vi kom herop. Det er normalt også denne udsigt fra denne side de betalene kommer op med hjælp fra beduiner.
Langt om længe kom vi op til det andet udsigtspunkt. Her var det ikke et krav at man skulle købe noget, men hvis man ville havde man mulighed for at få en af beduinerne til at tage et billede og betale for det. Men vi havde jo vores ejet gode kamera med, så det så vi ingen grund til.
Må klatre som en abekat
Da vi endelige skulle ned igen, tænkte vi at det ikke burde være så svært, vi havde jo på afstand set at der skulle være nogle trapper. Ja hurra, der var bare ikke trapper hele vejen ned.
Det var også på vejen ned at vi mødte nogle der var gået samme vej op og derfor kendte vejen retur en lille smule. Selvom de var kommet op uden guide virkede vejen retur også besværlig for dem.
Man skulle virkelig finde sine indre klatregener frem og tage dem i brug. Fordi nogle gange skulle man virkelig have is i maven når man gik ned. Til tider skulle man også holde lidt igen mellem to klippesider.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Det var et værre besvær at komme op til udsigtspunktet, men lige så svært var det at komme ned. Her er jeg ved det sidste stykke, hvor jeg må holde igen på hver sin side af klipperne for ikke at falde direkte ned. Denne tur er ikke for de dårliggående.
Det lykkedes at komme helskindet ned med lidt besvær.
Dyr i Petra kunne have det bedre
Det er vidst ingen hemmelighed at både Alexander og jeg er glade for dyr. Det skær derfor i vores hjerter når vi ser at nogle dyr ikke bliver behandlet ordenligt.
Et syn vi ikke bryder os om er at særligt ved de store turist attraktioner behandler folk ikke dyrene ordenligt. Særligt i Petra var der mulighed for at ride på heste eller køre i hestevogn. Det var dog helt tydeligt at hestene ikke brød sig om det og vred sig i smerte når beduinerne valgte at piske dem med en ledning.
Udover heste var der kameler som nærmest brølede når den skulle rejse sig og lægge sig ned for at ride med turister. Kameler er nogle fantastiske dyr og kan udholde meget når man bevæger sig igennem ørkenen, men at skulle rejse sig og lægge sig så mange i løbet af en dag kunne man se de havde svært ved.
Æsler var også et dyr man så meget i Petra. Vi så op til mange overvægtige turister der var for dovne til at gå op til toppen. I stedet valgte de at ride på et lille bitte æsel. Vi så sågar et æsel som væltede med en turist på ryggen. Men der blev ikke taget hensyn til æslet, det skulle bare op og stå igen og videre. Det var helt tydeligt at æslet havde slået sig. Både Alexander og jeg var chokeret over at turisten valgte at sætte sig op igen på selvsamme æsel.
Dyr er et gennemgående tema
En af grundene til at når vi kigger videoer og billeder igennem er der altid dyr i blandt, er nok netop fordi vi er så glade for dyr. Det hænger nok også sammen med at vi heller ikke holde ud at se hvordan dyrene i Petra blev behandlet. Dog er dyrene i Petra så vant til mennesker at de kommer helt tæt på.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Det sødeste æsel, som valgte at kigge forbi da vi havde valgt at holde pause. Den kom meget tæt på, nok fordi den troede vi havde mad til den. Det er også denne som havde dybe sår på næsen. Men gudskelov blev den ikke brugt til at ride på i øjeblikket.
Selv et æsel som ellers normalt bliver brugt til at redde på kom helt tæt på. Det var desværre meget tydeligt at det havde været brugt til at ride på. Den havde dybe sår på næsen efter den sele de har på når de skal ride med folk. Det skar dybt i vores hjerter.
Det er heldigvis ikke alle der har det skidt
Det hele er selvfølgelig heller ikke dårligt. Undervejs på vores tur rundt i Petra mødte vi da også en masse hundehvalpe som var meget nysgerrige og virkede sunde og raske. De var så søde og jeg kunne sagtens havde taget et par stykker med hjem i tasken.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette var bare nogle af de mange søde hundehvalpe vi mødte på vores tur i Petra. Hvis jeg kunne havde jeg taget alle de søde dyr med hjem til Danmark så de kunne blive behandlet ordenligt.
Udover hundehvalpe gik der også en masse katte rundt i Petra. Ens for alle kattene var at de virkede sultne og søgte mad i skraldespandene. Normalt er hverken Alexander eller jeg kattemennesker, men på toppen af en klippetoppene i Petra var der i kat der vandt vores hjerter.
Denne kat var noget helt særligt. Den kom helt tæt på og ville meget gerne kæle og særligt putte. Den endte med at putte sig godt til rette på Alexander skød og blev bare liggende. Selv da vi prøvede at rejse os for at komme videre havde den altså andre planer. Den havde da tænkt sig at blive liggende på skødet af Alexander og blive kælet.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vores helt egen Petra kat. Som vi også sagtens kunne have taget med hjem til Danmark. Den valgte selv at lægge sig på skødet og bare putte og blive kælet.
Fordi den var så kælende og så rolig vandt den vores hjerter. Så hvis vi nogensiden skulle have haft en kat skulle det være denne Petra kat.
