Nu er vores tid her i Chiang Mai snart ved at være forbi. Ikke at vi forlader Thailand helt endnu, men vi rykker videre til Bangkok.
Vi er begge enige om at det måske også er på tide at rykke videre efter en måned i Chiang Mai. Vi har virkelig nydt vores tid her. Det er et af de her steder hvor man kan slå sig ned og bo i længere tid ad gangen. Vi fandt vores ynglingssteder at arbejde, spise og shoppe her i Chiang Mai.
Indhold i denne artikel
Perfekt beliggenhed for vores lejlighed
Vi synes selv at vores lejlighed har ligget perfekt i forhold til vores ønsker. Vi har haft alt inden for maks et par kilometer, så vi kunne få alt hvad vores hjerter begærer. Vi har boet lige midt imellem et lidt ældre center og det nye lækre Maya center. Det skal lige siges at det lidt ældre center ikke fejler noget. Tværdigmod er det en smule billigere end det lækre Maya center. I det gamle center ligger der også et virkelig fint supermarked. Hvor man har mulighed for at købe frisk frugt og kød og hvad man nu ellers står og mangler.
Der ligger også et supermarked i Maya centeret i kælderen, men det er en smule dyre. Man kan lidt sammenligne det med Føtex eller Meny hjemme i Danmark. Man kan sagtens finde billige varer, men man skal bare huske at se sig for.
De har til gengæld virkelig lækker mad i Maya centeret, både i kælderen og oppe på 4. sal.
Vi har særligt gjort brug af de små streetfood lignende restauranter. De er både billigere og man oplever mere den thailandske stemning. En anden grund til vi har valgt at gøre brug af dem er at man får mere traditionel thailandsk mad istedet for på de internationle restauranter hvor man kan få mad fra hele verden.
Det særlige lækre ved vores lejligheds beliggenhed har været at der har været 600 meter til hvert center fra hvor vores lejlighed ligger. Så uanset om man skal shoppe eller bare handle til morgenmad til dagen efter, skal man ikke gå særlig langt.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Onsdag d. 27 november 2018 – denne dag findes ikke
På trods af at vi er begyndt at få en hverdag her i Chiang Mai, er det på tide at vi rykker videre til Bangkok. Selvom vi elsker at være her i Chiang Mai, er vi også begyndt at savne at opleve nye ting. Have følelsen af at man intet ved og intet kender og man skal udforske det hele, den følelser savner vi. Derfor er det også et naturligt skridt for os at vi snart skal videre.
Men inden vi skal forlade Chiang Mai, skal vi lige have nogle praktiske ting på plads. Flybilletterne til Bangkok er bestilt og vores hotelophold er også booket. Det er derimod ting som at vi skulle forsøge at sælge vores cykler og vi skulle give besked til lejlighedkomplekset at vi nu forlader lejligheden.
Gudskelov for at flybilletterne er booket og hotelopholdene også er på plads. Fordi af den ene eller anden grund har jeg sagt videre til Alexander at vi skulle rejse fra Chiang Mai onsdag d. 27 november 2018. Hvilket vi hurtige kan blive enige om ikke er en dag der findes. Så Alexander har bare sagt onsdag hele tiden, hvilket jeg har rettet mig efter. Og lige pludselig går det op for mig at det er tirsdag vi rejser. Jeg føler næsten jeg er blevet frarøvet en dag her i Chiang Mai. Så i en fart fik vi alt praktisk på plads.
Vi er klar til at rykke videre
Vi fik solgt cyklerne til 5600 baht og vi gav selv 7000 baht da vi ankom her. Så vi tænker at det er meget rimelig at vi har måtte betale 1400 baht for transport og at have den frihed en cykel giver en, kan næsten ikke gøres op i penge. Vi fik fortalt at vi forlader lejligheden. Nu er der kun vores kufferter tilbage.
Vores kufferter skal selvfølgelig pakkes igen, hvilket jeg godt kan være lidt bekymret for. Jeg tænker lidt at jeg har shoppet lige lovlig meget og måske vil det også kunne ses på vægten af kufferten og ikke mindst pladsen.
Så det er heldigvis ikke det aller værste der skal gøres i forbindelse med at vi forlader Chiang Mai.
Heldige at opleve ‘Loy Krathong festival’
Selvom det nu er på tide at vi rykker videre så nåede vi heldigvis at opleve en af deres festivaler. Den kendte Loy Krathong festival. Det var ikke noget vi specifik var gået efter, at vi netop skulle befinde os i Chiang Mai når denne festival skulle afholdes. Det var mere et heldigt tilfælde. På trods af at det var et heldigt tilfælde er vi begge ret glade for at vi fik den oplevelse med.
Det er en festival hvor de ligger nogle blomster kreationer i floden, ofte er der røgelsespinde og stearinlys i. Det er blomster kreationerne der hedder en Krathong. Symbolet med at man sætter dem i floden er at de skal flyde væk med ens uheld og ulykke.
Det er senere kommet til at man sender rispapirslamper til vejrs, igen i samme tro at de driver væk med ens uheld og ulykke.
Vi besluttede os for at købe en Krathong og sætte den i floden og lade den drive afsted med vores uheld og ulykke.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi fik ikke selv prøvet at sende en rispapirlampe til vejrs. Men det er heller ikke så vigtigt, det var virkelig flot at se andre satte dem til vejrs. Og alene det at se alle de små lysene lamper på den vindstille aften himmel var nok i sig selv. Det var et fantastisk syn, og en oplevelse vi er glade for vi nåede at få med herfra Chiang Mai.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Fly bliver aflyst i Chiang Mai
Den ene morgen tændte vi fjernsynet da vi sad og spiste morgenmad. Mest af alt for at have lidt baggrundsstøj. Men også fordi det er lidt sjovt at følge med i de asiatiske nyheder. Det er nemlig en kanal på engelsk, men omkring forskellige asiatiske lande. Og på netop denne kanal, fortalte de den ene morgen at der var over 100 fly der var blevet aflyst her i Chiang Mai.
De var ganske enkelt blevet aflyst fordi thailænderne skulle have mulighed for at sende alle de rispapirlamper til vejrs de havde lyst til. Det havde selvfølgelig nok også noget at gøre med flysikkerheden. Det kan umuligt være forsvareligt at lette eller lande i Chiang Mai under sådan en festival.
Men vi er virkelig glade for at vi nåede at opleve sådan en fantastisk begivenhed her i Chiang Mai inden vi nu rykker videre mod Bangkok.