Fra storby race til idylisk ø-samfund

Vi har nu flyttet fra Bangkok’s pulserende storby liv til et mere roligt og idylisk ø samfund her på Koh Chang.

Her på øen er der simpelthen så fredeligt. Selve øen består af 80 procent palmer, bananplantager og andet natur. De sidste 20 procent af øen består af beboelse og befolkning. Denne lille hyggelige ø har nogle små lokale byer fordelt rundt omkring langs kysten.

Og her hvor vi bor er ingen undtagelse. Det er en lille by, men stadigvæk med et supermarkedet, en Seven Eleven, en masse restauranter, massagesteder og andre små butikker. Man mangler ingenting.

Her er der ingen stress og jag.

Alle kender alle

Nu når netop byen er så lille, som den er, så gør det også at man hurtigt lærer nogle af de lokale at kende. De lokale har dog lidt svært ved engelsk, men det hindrer dem ikke i at være venlige og forsøge at snakke med os.

Selvom denne lille by har et hav af forskellige restauranter, så bliver man hurtigt et vanedyr og vælger de samme få steder. På den måde lærer man også rigtig de lokale at kende. Dette er et sted man nemt kunne opholde sig i længere tid.

Særligt en kvinde og en anden kvindelig medarbejder på en af de lokale restauranter har gjort indtryk. De er så smilende og venlige og prøver at lave lidt sjov med os, på deres helt egen måde.

Chokerende lav løn

Den kvindelig ejer af restauranten har fortalt os, at hun har fire døtre. De tre af dem er her på Koh Chang, mens den sidste datter opholder sig i Bangkok som en form for chauffør. Moren fortalte os stolt at hun fik 18.000 baht om måneden, hvilket virkede til at være en god løn. Jeg var totalt i chok, det svarer til 3.600 danske kroner. Det var, hvad vi næsten betalte for at bo i Chiang Mai i en hel måned.

Nogle andre venlige personer der er værd at nævne er de søde medarbejder i en lille lokale tourbooking stand. Vi har selv booket en snorkling tur hos dem. Inden vi bestilt var de smilende, venlige og hilste altid. Nu efter man kender dem lidt bedre, siger de godmorgen hver dag når man kommer gående forbi. Hvis man skulle befinde sig i byen senere på dagen og man går på den anden side af vejen, og de vel og mærke får øje på en, som de ofte gør. Så vinker de og næsten råber hej hen over vejen.

Det føles så hjemligt og alle er super søde her. Det er nok ikke sidste gang i mit liv, at jeg sætter mine ben her, det er klart et besøg værd igen.

Havets beroligende bølgeskvulp

En anden ting, jeg elsker ved den her ø, udover at alle kender alle og er så venlige, er, at man kan høre havets bølgeskvulp – næsten uanset hvor du befinder dig på øen. Det har en beroligende evne. Vi er også så heldige at bo på et hotel, som ligger lige ud til kysten. Det bliver derfor udnyttet hver morgen, hvor vi tager ned til kysten og sidder stille og vågner, mens vi spiser morgenmad og drikker vores iskaffe.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Udsigten vi har hver eneste morgen. Hvilken fantastisk fred og ro, så kan det da kun blive en god dag når den starter med denne udsigt.

Egentligt udnytter vi det så meget som muligt. Når man ligger ved den tilhørende pool til hotellet, kan man stadigvæk se og høre havet. Man bliver nærmeste beroliget i søvn, når man ligger på en af de mange poolsenge og slapper af med havet i baggrunden.

Om aften bliver der også gået ture med solnedgangen ude i horisonten. Alt imens vi lytter til havets bølgeskvulp og mærker sandet og vandet mellem vores bare tær.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Bare tær i vandkanten. Så man rigtig kan mærke sandet og vandet mellem sine tær. En dejlig følelse, særligt når vandet næsten er varmer end luften. Og ja det er plastre på Alexanders fødder, eftersom jeg tvang ham til at købe nye klipklapper. Så det er efter vabler efter nye sko.

Blogger paradise fotogynge

Vi opdagede hurtigt, at der var rig mulighed for at fange nogle gode “bloggerbilleder” på en af de mange bloggergynger, der befinder sig her på øen. Der er både bloggergynger på vores hotels område. Men der er også rig mulighed for at fange nogle gode billeder ved en af gyngerne nede ved stranden.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Et af de mange billeder der er blevet taget på diverse bloggergynger.

Så det skulle vi selvfølgelig også, og der kom da også nogle gode billeder ud af det. Og det skal lige siges, vi er langt fra alene om det. Vi har sågar set nogen der tog en masse billeder og havde skiftetøj med. Men jeg er også overbevist om, at der er mange, der benytter de smukke omgivelser til at fange produktbilleder.

Sådan at man ikke kun køber produktet, men køber en bid af drømmen ved de fantastiske omgivelser. De ved jo, hvordan de skal sælge varerne.

Nu skal vi prøve de kokosnødder

Stort set alle de steder vi nu har besøgt på vores vej, har de næsten alle sammen solgt kokosnødder, man kunne drikke.

Men i næsten samtlige byer vi har besøgt, har vi ikke købt en eneste kokosnød. Jeg plejer som regel ikke at bryder mig sindsygt meget om kokos, så det var ikke det, der fristede mest for mig.

Men nu da vi har været her på øen Koh Chang i et stykket tid, besluttede vi os for at nu måtte vi prøve at smage en.

Vi valgte at købe en, til en af vores hyggelige aften gåture.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Alexander der lige nyder en tår af kokosnødden, samtidig med at han nyder den fantastiske udsigt man aldrig bliver træt af.

Det er hele kokosnødden man får, det er ikke kun væsken. Så på den måde er den både meget dekorativ og oplagt til et billede på stranden. Og samtidig smagte den ikke så værst som jeg ellers havde troet. Men jeg er nok stadigvæk mest fan af deres mango shakes. Jeg tror også at Alexander har andre favoritter end kokosnødden. Men bestemt sjovt at prøve, og herregud den kostede ikke mere end 20 baht, som svarer til 4 kr. Så det havde ikke været jordens undergang hvis vi virkelig ikke brød os om den.