Denne oplevelse var nok noget helt særligt for mig. Da jeg hjemme i Danmark har været med til at sælge disse små elefant figurer, hvor der går en procent del af overskuddet til elefant hospitaler. Så det var noget helt særligt for mig at få lov til at komme ud på deres fabrik her i Thailand – Chiang Mai, hvor det hele sker.
Indhold i denne artikel
Vejen ud til Elephant Parade Land
Næsten alt foregår på cykel for vores vedkommen og der skulle selvfølgelig cykles ud til Elephant Parade Land. Hvilket i og for sig ikke burde være noget problem. Google Maps foreslog den hurtigste vej, som vi valgte at følge. Denne gang var det dog ikke en vandrerute den foreslog. Denne gang foreslog den at vi tog af den største vej i Chiang Mai. Vi tænkte hvor slemt kan det være, vi skal bare ligeud det meste af vejen også til venstre. Men da vi endelig favner på den her vej, går det op for os at det minder mere om en motorvej. Men nu er der desværre ingen vej tilbage. Det er ikke lige en vej vi har lyst til at krydse og man kan ikke vende om og kører mod færdselsretningen.
På en og samme tid elsker jeg Google Maps, men samtidig synes jeg det kan være håbløst at følge dens rutevejledning.
Der står flere steder på vejen at man må kører 80 km. Hvilket virker ret voldsomt når der konstant er sammenfletningerne fra venstre. Vi prøver at holde så meget til venstre som muligt.
Endelig skal vi af den her motorvej, gudskelov. Resten af vejen skal vi kører på en lille hyggelig vej. Sådan en af de her små lokale veje, hvor der ikke kører ret mange andre end de lokale selv.
Fabrikken
Endelige er vi fremme ved Elephant Parade Land. Jeg er imponeret så snart vi kører ind på gårdspladsen. Det her virker ikke turistede. Gårdspladsen er fyldt op med forskellige elefanter som alle har hvert sit design.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Gårdspladsen til Elephant Parade Land, med en masse smukke elefanter.
Man har også set den størrelse Elephant Parade elefanter hjemme i Danmark. Det er dog noget helt andet at stå her hvor det hele sker. Mit indre isenkræmmer hjerte er ved at sprænges af glæde.
Vi ser så at de har lavet et lille museum og man har også mulighed for at male sin egen elefant. Så nogen turister må der alligevel komme, men der er ikke nogen samtidig med os.
Da vi går ind på dette museum, begynder der at lyde en truttende elefant lyd. Så har vi da også gjort vores ankomst. Der kommer en medarbejder løbende der pænt viser os vej videre ind til museet.
På selve museet kan man se hvornår der kom udstillinger rundt omkring i verden. Man kan også se hvor mange hvert enkelt land har. Danmark har ‘kun’ 100 store Elephant Parade elefanter til udstilling.
Filmen om skabelsen af Elephant Parade
Som noget af det sidste på museet, sætter den flinke medarbejder en film på. Denne film viser hvordan det hele har udviklet sig så stort som det er i dag. Og ikke mindst hvorfor det overhovedet startet.
Et hvert lille barn har et ønske om at redde alle verdens dyr. Der fandtes engang en lille pige som havde dette ønske om at hjælpe elefanterne og tage dem med på hospitalet. Problemet var bare at der ikke fandtes nogle elefanthospitaler. Da denne lille pige blev voksen, skabte hun selv et hospital for elefanter.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Kvinden der ønskede som barn at kunne hjælpe elefanter. Dette ønske gik i opfyldelse.
Da det er dyrt at drive et hospital og kræver en del arbejde, blev der skabt Elephant Parade. Det projekt skulle sikre at hospitalerne fik de penge de behøvede, for at de kunne hjælpe elefanterne.
Dette projekt ‘Elephant Parade’ blev skabt fordi man ønskede at se glade elefanter. Mit dyreglade jeg, bliver rørt helt ind til knoglerne. Jeg synes det er et fantastisk koncept at støtte op omkring.
Men den film der blev sat på, viste desværre også hvilke nogle forfærdelige skader elefanterne kom ind på hospitalet med.
I filmen ser man en lille baby elefant, som har trådt på en landmine. Den har mistet noget af det ene ben. Hospitalet formår at lave verdens første elefant protese til denne lille elefant. Denne lille elefant bliver senere hen kendt som Elephant Parades maskot, nemlig Mosha.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette er elefanten Mosha. Det skærer i ens hjerte at se at Mosha har mistet noget af dit ben ved en landmine. Men det er desværre sådan virkeligheden er.
Det er her det sker
Da vi havde set det hele af museet, fik vi den mulighed for at se fabrikken. Vi kunne kigge ind til der hvor figurerne bliver spraymalet deres grundfarve, hvis dette er nødvendigt.
Men det vildeste var nok at man kunne få lov til at gå ind i lokalet hvor de sidder og håndmaler alle elefanterne. Jeg var dybt imponeret. Nogle af malerne kiggede selvfølgelig op og smilede idet vi kom ind. Medarbejderen fra museet fulgte os ind i lokalet hvor de sad og malede og sagde at vi bare skulle gå længere ind. Malerne bemærket dårligt at vi stod og kiggede dem over skulderen.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Sådan ser det ud når de sidder i lokalet og maler. Dybt koncentreret.
Her ses det helt tæt på hvor fine små detaljer de maler. Og at det bliver malet i hånden.
Jeg ville da selv blive lidt nervøs hvis der stod et par og kiggede mig over skulderen. Næsten uanset hvad jeg så lavede ville jeg blive nervøs hvis nogen kiggede mig over skulderen. Men de virkede helt uberørte af det.
Så små fine detaljer der skulle males og hver enkelt i hånden. De sad hver især og malede hver deres design. Sikkert noget de havde specialiseret sig i.
Mal selv en elefant – Det er virkelig svært
Nu var turen kommet til at man selv kunne få lov til at male en elefant. Hvilket jo skulle prøves, nu når man var her. Alexander ville springe over, han mener at jeg er den mest kreative af os to.
Nu blev det jo svært, når det er ens egen tur. Man skal vælge en grundfarve og et design man gerne vil male. Det var svære end forventet. Jeg valgte at grundfarven skulle være guld. Også startede det hårde arbejde.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Grundfarven blev guld. Det tog sin tid før alt var malet helt guld.
Medarbejderen som havde fulgt os hele vejen viste også hvordan jeg skulle male grundfarven. Han sagde også til da jeg skulle skifte til en anden pensel, som dækkede bedre.
Det kan sagtens være at jeg var den som malede elefanten, men det endte alligevel med at blive en fælles elefant. Alexanders navn kom til at stå på den ene side, og mit navn på den anden side.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Alexanders navn er blevet malet på siden, og et af hans foreslag til yderlig dekorering er ved at blive malet.
Mit eget navn skulle stå på den modsatte side af Alexanders navn.
Plus Alexanders hjælpende inspiration med kommentarer som ‘hvad med det her?’, ‘kan du male sådan en?’ og ‘pas på du ikke rammer ved siden af’. Og det med at ikke ramme ved siden af var virkelig svært.
Jeg rystede helt vildt på hånden og havde slet ikke så rolig en hånd som de dygtige maler inde ved siden af.
Men i fællesskab fik jeg malet en elefant, med inspiration fra Alexander.
Ingen andre end os
Som jeg skrev tidligere i dette indlæg var der ikke andre turister end os. Den medarbejderen som vi først blev taget imod af, var også den medarbejder der fuldte os hele vejen rundt. Da turen kom til at vi/jeg skulle male, sad han også bare med sin mobil. Selvfølgelig først efter at han havde sat mig i gang og guidet mig lidt.
Det virkede på en og samme tid som et ret kedeligt job, at skulle sidde der og vente på at klokken blev 17:30 så han kunne komme hjem. På samme tid virkede det også som et ret nemt job og nogle let tjente penge.
Til at starte med fik jeg dog lidt stress over at han sad der og ventede på at vi blev færdige. Og jeg var ikke ligefrem hurtig, fordi jeg måtte jo ikke male ved siden af. Og Alexander malede heller ikke, så medarbejderen skulle bare sørger for at servicere mig.
Men da der var gået noget tid, begyndte han også at bevæge sig lidt væk, gudskelov tænkte jeg. Men ligepludselig fik jeg travlt, klokken var omkring 17:00 og jeg følte på ingen måde at jeg var ved at være færdig. Da klokken blev 17:30 besluttede jeg alligevel at den var så godt som færdig, selvom medarbejderen tilbød at vi kunne komme igen dagen efter og male den færdig.
Et sidste touch
Jeg har dog efterfølgende købt lim med guldglimmer i, som elefanten skal dekoreres med. Og jeg skal have fundet nogle små rhinsten som jeg kan lime på. Så helt færdig var den alligevel ikke.
Men det var en helt fantastisk oplevelse, nok særligt for mig. Da jeg har solgt dem hjemme i Danmark. Tror også at Alexander alligevel synes det var en ret sjov oplevelse og ikke mindst gjorde mig glad.
