Hvert år fejrer vi Jesus’ fødsels. Vi lærer så meget omkring kristendommen da det er den primære trosretning i Danmark. Af samme årsag og for at se hvor det hele skete har vi gået i Jesus fodspor.
Indhold i denne artikel
Oliebjerget
Vi havde valgt en dag hvor vi udelukkende fokuserede på de kristne hændelser der havde fundet sted her i Jerusalem. Vi har ikke i den forstand gået i Jesus’ fodspor, fordi vi blev dømt til korsfæstelse og dræbt. Men vi har været de steder hvor det foregik.
Oliebjerget er stedet hvor der skete en masse inden Jesus blev korsfæstet.
Det er ved foden af oliebjerget hvor han blandt andet havde afholdt den sidste nadver. Men det er også her at han bad inderligt til gud, for at forhindre det der skulle ske. Da Jesus indså at Gud ikke kunne forhindre det der skulle til at ske, gik han i stedet romerne i møde.
Det var derfor her Jesus blev taget til fange og dømt til korsfæstelse.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ved foden af oliebjerget ligger der i dag denne kirke med dette smukke maleri.
Fra selve oliebjerget gik turen nu til Golgata, i dag ligger gravkirken på dette område.
En sjov lille detalje, grunden til at bjerget hedder oliebjerget er fordi der voksede så mange oliventræer på bjerget som gav en masse olivenolie til folket.
14 stop til graven
Efter Jesus blev dømt til korsfæstelse, blev han holdt til fange af romerne. Den dag i dag kan man besøge netop dette sted. Man kan se hvordan han sad med benene i to huller og var lænket fast. Da dagen endelig kom og han skulle hænges på korset, skulle både han og korset selvfølgelig fragtes til Golgata. Hvilken anden bedre løsning end at lade Jesus selv gå hele turen med korset på nakken.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Her sad Jesus fanget af romerne. Dengang dog uden dekorationer.
Den dag i dag kan man gå samme rute som Jesus gik. Det er den rute som bliver kaldt Via Dolorosa. På hele ruten er der 14 station, hvor hver enkelte station har en historie bag sig. Der er dog kun 9 stationer der ligger på selve vejen Via Dolorosa, de sidste stationer er inde i gravkirken.
Du kan se et lille sammenklip af vores tur på Via Dolorosa herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen på 3:10)
Uenigheder i gravkirken
Man skulle umildbart mene at der burde herske fred og orden inde i gravkirken, men næ nej. Inde i gravkirken hersker der lige så mange konflikter som der er mellem Israel og Palæstina.
Der er i alt 6 forskellige grupperinger som holder til inde i gravkirken. Og de kan næsten aldrig blive enige om noget som helst. Hvilket virker besynderligt for mig. De tror alle sammen på Jesus og har den samme trosretning men er på samme tid dybt uenige.
Det gør også at gravkirken er delt op og alle ved hvem der ”ejer” hvilken del af kirken. Og de skal nok være hurtige til at fortælle det hvis nogen som ikke må, betræder deres område. Hvilket vi var vidne til. Vi stod og betragtede der hvor Jesus skulle være begravet, og imens en af præsterne der stod og holdt øje og gik lidt væk, var der hurtigt en fra en anden gruppering der prøvede at gå ind i graven. Han blev godt nok hurtigt skræmt væk.
De har en ordning om at der ikke må ændres på fællesområdet uden at alle grupperingerne er enige. Hvilket både kan skabe fred og problemer.
Der står fx en stige ude ved kirkens facade, men da dette er et fællesområde og de ikke kan blive enige om hvis stige det er, har den fået lov til at stå der i mange hundred år.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Den berømte stige. Som har stået der i mange hundred år.
Men det at de skal være enige, kan også være et problem når kirken skal restaureres. Her kan de som ofte ikke blive enige, om hvem der skal stå for det, hvilken gruppering der skal betale og hvordan det skal laves.
Men gudskelov er det ikke nogen af de grupperinger der står for indgangspartiet. Dette er derimod en muslimsk familie som har nøglen til kirken.
Andet end bare Jesus
På denne tur er der også rig mulighed for at opleve og se hvor Jomfru Maria blev født og hvor hun er begravet den dag i dag.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
På ruten Via Dolorosa, kommer man også forbi hvor Jomfru Maria blev født.
Og hvis man skulle have lyst til shopping, er der de sædvanlige souvenirforretninger hele vejen til gravkirken.
For mig virkede det lidt sjovt at man går på Via Dolorosa, som har betydning for de kristne. Men meget af selve ruten går man igennem det muslimske kvarter. Og hvis man rammer det rigtige tidspunkt, så kan man ikke hører sine egne tanker for den bøn der bliver råbt ud i højtalerne fra mineraten.
Og det er selvfølgelig også araber der har de fleste souvenirforretninger langs ruten. Det er også en af de ting der får en til at føle at de lever side om side uanset trosretning. Men områderne skal selvfølgelig overholdes. De er alle lige så stædige som et æsel og vil ikke give noget af deres område til ”de andre”. Og jeg vil mene at det også er en af grundene til at der desværre altid vil være en konflikt netop i dette område.
