Vi er ved at være ovenpå vores jetlag, og skal virkelig udforske Tokyo. Vi startede derfor vores fredag ud med at spise morgenmad på den indiske restaurant der samarbejder med vores hotel.
Planlægger dagen over morgenmaden
Under vores morgenmad på denne indiske restaurant begynder vi at snakke om at vi skal se nogle af de ting som vi ikke nåede dagen forinden. Vi har udvalgt nogle steder vi gerne vil besøge, men vælger at plukke nogle af dem ud som er i gå afstand. Vi ender med at have to som ikke ligger så langt herfra.
Alexander begynder straks at søge videre på nettet efter andre spændende steder. Så lynhurtigt ender vi med at have 5 steder at besøge. Altsammen i rimelig gå afstand. Vi valgte at besøge Kanda Shrine, Yushima Tenmangu, Ueno-park, Nezu Shrine og Rikugien Garden.
Du kan se et sammendrag af vores to første dag i videoen herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen på 2:22)
Kanda Shrine virkede ret stort. Man har mulighed for at komme helt tæt på, sådan så man kan kigge indenfor og se hvad der foregår.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Ved Kanda Shrine oplevede vi både et filmhold som filmede en mand. Vi formoder at han var en eller anden kendt japansk tv-vært fordi man måtte i hvertfald ikke tage billeder af ham. Udover denne formodet kendte tv-vært oplevede vi også at en anden mand var kommet til denne plads for at få sin sprit nye bil velsignet. Så her sker der en masse, uden man forventer det.
Selve Yushima Tenmangu ligger nærmeste i Ueno-park. Jeg synes personligt at Ueno Toshogu Shrine er pænere. Både fordi der ikke ligger en masse madboder op ad, men også fordi det er beklædt i guld.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Hvis man har lyst kan man også vælge at besøge en blomsterhave. Jeg ved det koster noget at komme ind i den særskilte blomsterhave. Må dog erkende at jeg ikke kan huske hvad det koster, fordi vi valgte ikke at bruge tid på det.
Nezu Shrine
Dette er nok dagens helt store overraskelse. Dette var en af de tre ekstra steder som vi besluttede at besøge på faldræbet. Vi havde på ingen måde regnet med det syn der mødte os. Netop Nezu Shrine er kendt for deres mange flotte Azalea buske som springer ud her i april og maj måned.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi blev begge ret begejstret, særligt fordi vi nu ikke nåede at opleve kirsebærblomsterne blomstre i fuldt flor. Vi kan i stedet glæde os over at vi nåede at opleve de mange Azalea buske blomstre.
Udover de mange smukke blomster buske, kan man også nyde en lang passage med en masse Torii porte. Hvilket er et super fint alternativ til Kyotos Fushimi Inari-taisha.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Normalvis er der ikke overrendt af mennesker ved Nezu Shrine. Dog skal man tage højde for at der kommer væsentlig flere mennesker i april-maj måned. De kommer for at se de mange smukke Azalea buske blomstre. Vi synes dog generelt at der er mange flere mennesker ved attraktionerne end da vi besøgte Japan i 2017. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med at vi tilbage i 2017 havde 10 dage i Japan, hvoraf de 7 af dagene regnede det. Og indtil videre har vi kun haft lækkert solskinsvejr. (Jeg havde dog regnet med regn i Japan – så føler mig lidt snydt over jeg ikke kan teste mine ny indkøbte vandtætte sko. Men jeg nyder det dejlige vejr.)
Vi nåede desværre ikke at besøge Rikugien Garden. Eller rettere sagt, vi var ved Rikugien Garden da klokken var 16:52 og de lukkede haven kl 17. Vi nåede dog at se at det kostede 300 japanske yen at komme ind. Det kan være vi kan nå det en af de andre dage.
2 kommentarer
Jeg er så misundelig på jeres Japan-rejse 🙂
Templer og torii gates er helt klart noget man bør opleve i Japan. Spøjst at folk får velsignet biler. Det vidste jeg ikke, men hvorfor dog ikke?
Og virkelig flot med de blomster. Japan er virkelig et land med meget smuk natur uanset sæsonen.
Vi kunne ikke være mere enige! Templer og torii gates er et must see i Japan. Og Japan har bestemt en smuk natur uanset sæsonen.
Vi vidste heller ikke at folk ligefrem fik velsignet biler, men vi var glade for at være vidne til sådan en spøjs oplevelse/velsignelse. 🙂