Vi har nu rejst næsten 3 måneder igennem Sydøstasien. Derudover har vi også været i Kina og Japan. Og asiaterne er absolut ikke som os, har vi opdaget.
Herunder er 5 sjove facts, som vi har lært om asien og asiatere. Selvfølgelig passer nogle facts bedre end på andre lande. Alle asiatiske lande er jo ikke ens, ligesom alle europæiske ikke er.
Men vi synes nu alligevel, at de passer nogenlunde.
Indhold i denne artikel
1. Tager en lur, når de kan
I Danmark er en person, der sover i det offentlige rum enten fuld eller hjemløs. Eller også bare lidt underlig.
I asien? Helt normalt. Og det passer faktisk generelt flere steder i det offentlige rum. At se en asiater få sig en lille eftermiddagsblunder på en stol på fortovet, i bussen eller metroen – det er helt normalt.
Hvis du tager metroen i Tokyo, vil du se japanerne lave 2 ting:
- Sidde med deres mobil og spille underlige spil, eller
- Tage en lur
Asiaterne har åbenbart et godt sovehjerte og har ikke noget imod at sove i det offentlige.
2. Fniser af ingenting
Forestil dig, at du lige har mødt en person. I snakker lidt sammen om hist og pist. For eksempel siger du, at du synes, det er godt vejr i dag.
Og så svarer personen ved at fnise voldsomt og tage hånden op foran munden. Som om du lige har sagt noget meget sjovt og næsten pinligt.
Det er ganske normalt i asien.
I Danmark er det næsten uhøfligt at fnise ad andre, men i asien bliver fnisen ofte brugt. Det er næsten et ord i sig selv i asien. Eller faktisk næsten en hel, lille sætning.
Mens vi har rejst i asien har vi flere gange troet, at vi har sagt noget forkert. Vi har troet, at de har grinet af os. Men vi har lært, at deres fnisen er et ganske normalt svar og overhoved ikke ment som noget uhøfligt. Fnisen i asien er blot ment som et ”okay” kombineret med lyd og smil.
3. Vild med selfies og ”piece”-tegn!
Vi har aldrig oplevet nogle, der har været så vilde med at få taget billeder, som asiaterne.
Over alt. Og med alt.
Så længe asiaterne selv er på billedet, vel og mærket. Alt skal dokumenteret og afbilledes.
Ofte skal det gerne ske med den helt store ’photosession’. Der skal gerne minimum tages 30 forskellige billeder i forskellige vinkler, med forskellig baggrund og forskellige ansigtsudtryk. Nogle gange har vi endda set asiatere have skiftetøj med, så de kan få taget billeder i forskelligt outfit.
Troede du ”piece”-tegnet, som laves med pegefingeren og langemand, var noget, man kun gjorde tilbage i 60’erne? Så kan du godt tro om. Asiaternes yndlingsudtryk, når de skal tage billeder er det gode, gamle ”peace”-håndtegn.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Hvorfor er der ingen, der ved. Det er bare ’photo-tegnet’ for asiaterne.
4. ”Only a little bit spicy”
I asien er der ikke noget, der hedder ”only a little bit spicy”.
Eller jo, du kan godt prøve. Men jeg vil anbefale, at du bestiller en ekstra vand – for ’a little bit spicy’ er åbenbart stadig meget stærkt!
Asiaterne elsker stærk mad. Særligt chili. Men os danskere, med munde som åbenbart er som en sart babyhud i forhold til asiaternes munde, kan åbenbart også synes, at karry kan være stærkt.
Vi har i hvert fald på vores rejser i asien ofte måtte tage en ekstra slurk vand – selv bare for at skylde en karryret ned.
Og når asiaterne hører os snøfte og ser vores sveddråber på panden af den stærke mad, ler de ofte ad os og tænker nok: ”turister, tsk tsk”.
5. Dyt-dyt
Hvis du synes, at Dronning Louises Bro kan være hektisk som cyklist en mandag morgen lidt i 8, så prøv at tage til en asiatisk storby.
Særligt i byer i Vietnam og Thailand kan det være slemt. Tuk-tuks, utallige scootere kombineret med almindelige biler, busser og lastbiler. Alle sammen summene og dyttene i hver deres retning og kørende i mellem små huller i trafikken, som i virkeligheden slet ikke er der.
Ja, det er ganske normalt i en asiatisk storby.
Og hvad så med fodgængere? Ja, som fodgænger er du allernederst i hierarkiet.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
I Europa er du konge som fodgænger. Har du grønt ved et lyskryds i Europa som fodgænger, jamen så skal alle andre holde tilbage for dig. Du kan med andre ord vade lige ud i lyskrydset – lige som det passer dig.
I asien? Der er det præcist omvendt. Der er du allernederst i hierarkiet. Har du grønt som fodgænger? Jamen, så er det stadig dig, der skal holde tilbage for den øvrige trafik. Scootere og tuk-tuks kan måske undvige dig, men biler, busser og lastbiler er ikke meget for at røre bremsen, hvis det giver skrammer på kølerhjelmen. Og der overvinder aluminium altså bare menneskeknogler.
Og kommer du til skade i trafikken? Jamen, så kan du være sikker på at ’thai-lovgivningen’, som de kalder den, gælder. Den lov, der bestemmer, at det altider udlændingenes egen skyld. Uanset hvad du ellers selv måtte mene om situationen.
Kunne du genkende nogle af disse facts om asiaterne?