Hotel i Bangkok? I denne artikel kan du læse anmeldelser af 3 forskellige hoteller i Bangkok.
Indlægget indeholder reklamelinks, men er 100% vores egen meninger om hotellerne. Vi tjener blot lidt penge, hvis du booker igennem links fra vores anmeldelse. Vi håber, du har lyst til at støtte os.
Vi var så heldige at opholde os i alt ca. 1,5 måned i Thailand. Et fantastisk land, hvor du får godt vejr, god mad og massere oplevelser til næsten ingen penge.
Thailand er et billigt land. Derfor får du også meget for pengene, når du skal finde hotel i Bangkok. Læs om vores anmeldelser af hotellerne herunder.
Indhold i denne artikel
Anmeldelse af 3 hoteller i Bangkok
Vi nåede at bo på tre forskellige hoteller i Bangkok:
- Et 5-stjernet luksus hotel i Bangkok – toppen af poppen
- Et 3-stjernet hotel i Bangkok med pool og fitness – lækkert og til at betale
- Et billigt og godt hotel i Bangkok – billigt, men stadig fint til prisen (inkl. pool og fitness!)
Priserne på de hoteller, som vi har testet i Bangkok, ligger på cirka 120 kr. pr. overnatning på det billigste og ca. 570 kr. på det dyreste.
Læs vores anmeldelser herunder.
5-stjernet hotel i Bangkok – luksushotel i Bangkok
Er du på udkig efter et luksus hotel i Bangkok?
Og som endda stadig er til at betale?
Så er dette hotel noget for dig.
Hotellet er et luksus hotel, som stadig ligger rimelig centralt. Hotellets indretning og smag er flot og stilfuldt.
(Artiklen fortsætter under videoen på 1:42…)
Kort og godt om hotellet:
- Luksus hotel
- Pool og fitness
- Pris fra: ca. 570 kr. pr. overnatning (afhængig af hvornår man bestiller)
Indtast de ønskede datoer og se prisen her (reklamelink)
Dette hotel lever op til alle 5 stjernet standarder. Da vi ankom til hotellet, blev vores bagage hentet og kørt op til vores værelse. En medarbejder fulgte os hele vejen op på værelset, imens der blev forklaret omhyggeligt, hvor morgenmaden var og andre praktiske ting. Der var ikke en finger at sætte på servicen.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Et hotel der har alt, hvad hjertet begærer
Der er pool med tilhørende poolbar, hvor du kan bestille lækre drikkevarer og lignende. I vores øjne var det dog et minus, at der ikke var flere solsenge ved poolen. Alle solsengene kunne godt blive optaget i løbet af en formiddag ved godt vejr.
Der er et fitness, det er ikke så stort, men manglede ingenting. Derudover var der vand til fri afbenyttelse, så du ikke dehydrerer. Der ligger en spa på hotellet, hvor du kan få alt den massage, du vil til gode priser.
(Artiklen fortsætter under billederne…)
På dette 5-stjernede hotel i Bangkok, er der forskellige faciliteter såsom mødelokaler, restaurant, lobby bar og mulighed for limousine service.
Så hvis du også elsker en fantastisk seng, lækker morgenmadsbuffet og mulighed for roomservice? Så er dette hotel klart et besøg værd. Du skal blot vide, at der ikke er så mange solsenge.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vi havde dog lidt udfordringer med at finde ud af bruseren/badekaret. Da det var sent om aften, valgte vi at lade det ligge og ikke hive fat i personalet. Der er dog ingen tvivl om, at de nok glædeligt var kommet sent om aften og vejledt os i brugen af bruseren/badekaret.
Reklamelink:
Opsummering
Et 5 stjernet luksus hotel, med alt hvad hjertet begær. En kæmpe seng, med ikke mindre end 5 puder og et kontrolpanel sådan så man ikke behøver at rejse sig fra sengen for at tænde eller slukke lyset. De havde en super lækker morgenmadsbuffet og på selveværelset manglede der ingenting. Poolen var dog lidt lille og der var ikke så mange liggestole i forbindelse med poolen. Der er mulighed for at træne i deres fitness og man kan også bestille massage hvis dette har interesse.
Fordele
Lækkert stort værelse med badekar.
En lækker morgenmadbuffet.
Ulemper
Der er ikke så mange liggestole ved poolen.
3-stjernet hotel i Bangkok med pool og fitness
Leder du efter et hotel med service og moderne indretning til en rimelig sum penge, er dette hotel måske netop noget for dig.
(Artiklen fortsætter under videoen på 1:48…)
Kort og godt om hotellet:
- Moderne værelse
- Pool og fitness
- Aircondition
- Pris fra: ca. 245 kr. pr. overnatning (afhængig af hvornår man bestiller)
Du kan indtaste de ønskede datoer for at se den nøjagtige pris her. (reklamelink)
Hotellet ligger rimelig centralt og kun 900 meter væk fra den nærmeste metrostation.
Servicen på dette hotel lever ikke kun op til et 3-stjernet hotel, men nok derimod til et 4-stjernet hotel. Selvom vi ankom to timer før indcheckningen var dette ikke noget problem. Selv vores kufferter blev hentet ved bilen og kørt op på vores værelse. Så servicen er helt i top på dette hotel.
Et ophold med moderne indretning, pool og fitness
Selve værelset er stort og moderne indrettet. Værelset fejler ingenting, men vi ville mene, at væggene godt kunne trænge til en klat maling. Men det er på ingen måde noget som forværrer hotellet særlig meget. Da vi besøgte dette hotel, var der også noget renovering af facaden, som hvem ved det kan også være de giver værelserne en klat maling.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Dette hotel har både en lang pool, så der fx er mulighed for at svømmetræne lidt. Der er også rig mulighed for at slappe af ved poolen ved en af de solsenge der er placeret ved poolen. Der var dog ikke sol på solsengene da vi var der, pga. de omkring liggende høje bygninger.
Der er også et lille fitness. Det kunne sagtens være bedre, men er ikke det værste. Der er lidt cardio maskiner og nogle løse håndvægte. Men airconditionen kunne godt være bedre i fitnesset. Der blev virkelig varmt til sidst. Men muligheden for at træne, er der.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Du behøver ikke bevæge dig udenfor hotellets område
Udover pool, fitness og lækkert værelse på dette 3-stjernede hotel i Bangkok, så lå der også en Seven Eleven på hotellets areal, så hvis du står og mangler noget akut, behøver du ikke at gå uden for hotellet areal, hvilket måske kan virke rart i en storby.
Man har mulighed for at købe morgenmad ved den tilhørende bistro. Jeg synes ikke deres morgenmad var noget at råbe hurra for, men muligheden for at få noget af spise, er der. Jeg synes det var en smule dyrt på den tilhørende restaurant. Men da de serverer vestligt mad, hænger det meget godt sammen. Vi har erfaret, at vestligt mad er en del dyre her i asien i forhold til alt andet mad du kan købe her i asien.
Reklamelink:
Opsummering
Hvis du gerne vil bo centralt i Bangkok til en rimelig pris og med fine faciliteter, er dette hotel måske noget for dig. Der er både pool og fitness som man kan bruge lige så tosset man vil inden for det tilladte tidsrum. Poolen er aflang og der er derfor rig mulighed for at svømmetræne lidt. Eller man kan ligge på en af liggestolene, som der desværre ikke er sol på. Fitness er ganske enkelt, men stadig fint til husbehov. Udover det er der mulighed for at tilkøbe sig enten morgenmad, frokost eller sågar aftensmad på den tilhørende bistro.
Fordele
Store rumlige værelser med tilhørende balkon.
En stor pool og et fitness som har alt til husbehov.
Ulemper
Deres airconditionen er ikke den bedste i fitness’et – der er kun en som ikke virker til at være nok.
Der er ikke så meget sol på selve poolområdet.
Billigt og godt 2 1/2 stjernet hotel i Bangkok – inklusiv pool og fitness
Er du på budget og gerne vil have et billigt og godt hotel i Bangkok er dette et godt bud.
(Artikelen fortsætter under videoen på 1:46…)
Kort og godt om hotellet:
- Pool og fitness
- Aircondition
- Ældre indrettet
- Pris fra: ca. 145 kr pr. overnatning (afhængig af hvornår man bestiller)
Indtast de ønskede datoer og se prisen her (reklamelink)
Hotellet ligger rimelig centralt og ligger kun 600 meter fra den nærmeste metro. Du har derfor rig mulighed for at komme let omkring i Bangkok på en billig måde.
Udover at hotellet ligger centralt og tæt på en metro, har du også den mulighed for at bruge den fælles pool og det fælles fitness, der står til rådighed. Det er ikke noget stort og fint fitness. Men der er det mest nødvendige, der er lidt cardio maskiner, og der er også en maskine til styrketræning og nogle håndvægte. Fitness’et er dog en smule gammelt og virker ikke til at blive brugt synderligt meget.
Poolen er beliggende på tagterrassen. Det er ikke verdens største pool, men den er til fri afbenyttelse, og der er også nogle solsenge tilknyttet til poolen.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Et hotel med en ældre stil
Selve hotellet virker en smule gammelt, men værelset og hotellet indeholder alt hvad man har brug for.
Man har sit eget værelse med tilhørende badeværelse. På værelset er der aircondition, køleskab og sågar mikroovn. Når man tjekker ind får man også en gratis vand per person.
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Hotellet ligger i et område, hvor der bor en del muslimer, hvilket også gør at der ligger en moské tæt på. Dette gjorde bare at vi også fik oplevet at de kaldte til bøn i moskéen. Hvilket vi ikke havde regnet med at opleve i et land hvor største delen af befolkningen er buddhister.
Reklamelink:
Opsummering
Er du på budget og skal bruge et sted at overnatte i Bangkok, så er dette et rigtig godt bud. Du har eget værelse med tilhørende privat badeværelse. Du har mulighed for at benytte en pool og et lille fitness. Hotellet er dog en smule gammelt og kan godt virke lidt slidt i hjørnerne.
Fordele
Eget værelse med privat badeværelse.
Værelset har aircondition.
Mulighed for brug af pool og et lille fitness.
Ulemper
Lidt gammelt og slidt.