Hvis du kigger på TripAdvisor under seværdigheder for Ho Chi Minh City (også kendt som Saigon), vil du opdage, at seværdighed nummer 1 er Cu Chi tunnellerne.
Tunnellerne ligger lidt uden for byen og blev under Vietnamkrigen brugt af vietnameserne. Her havde de et helt lille samfund med mødelokaler, soverum, køkken og flugtudgange.
Da priserne på en halvdagstur til tunnellerne kun kostede omkring 120 kr. pr. person inklusiv transport til og fra Ho Chi Minh City, valgte vi at give det et skud – selvom vi kunne læse på andre rejseblogs, at ikke alle har været lige begejstret for denne tur.
Indhold i denne artikel
Hvor kan man booke ture til Cu Chi Tunnellerne?
Vi valgte at booke vores tur til tunnellerne via TripAdvisor – med et turistbureau, jeg mener hed Vietnam Adventure Travel.
På TripAdvisor kunne vi i ro og mag sammenligne priser og beskrivelser for turene.
Vi har dog også hørt om andre, som har fundet gode og billige ture ved at henvende sig direkte til forskellige turistbureauer. Bureauerne skal alligevel have fyldt en bus op, så ofte kan man også få en god pris ved at kontakte forskellige turistbureauer direkte (mail eller telefon) og spørge til priser mv. og forsøge at forhandle dem lidt ned.
Vi endte med at finde en halvdagstur på TripAdvisor til ca. 120 kr. pr. person inkl. transport til og fra Ho Chi Minh City – det syntes vi lød som en fair pris. Hvis man boede inden for District 1, ville bussen afhente en på hotellet, og ellers kunne man blive samlet op af bussen ved deres turistbureau i District 1.
Vi boede i District 4, men havde under 2 km hen til turistbureauet, og selvom Ho Chi Minh City ikke er nogen særlig ‘fodgængervenlig’ by, valgte vi alligevel at gå.
Vi fandt senere ud af, at vi kunne komme endnu billigere afsted via GetYourGuide (reklamelink). Her kan du finde billetter fra kun 90 kr. pr. person inkl. transport og indgangsgebyrer.
2 timers køretur fra Ho Chi Minh City
Selve tunnellerne ligger cirka 2 timers kørsel fra Ho Chi Minh City.
Undervejs gjorde vi et “standard” turiststop. Et af de stop, hvor de sætter os turister af for at prøve at få os til at købe nogle souvenirs ved en souvenirshop/lille fabrik. Det er typisk hæmmede eller svækkede vietnamesere på den ene eller den anden måde – for eksempel fra krigen – som er ansat og sidder og broderer, syr eller maler og producerer de forskellige souvenirs.
Vi synes, at det er en fin måde at støtte på, men det er også lidt trættende at blive ‘påduttet’ at skulle holde et langt stop ved sådan et sted, når vi har booket en helt anden tur – en tur til Co Chi tunnellerne. Men omvendt får turistbureauet nok også nogle penge af fabrikken for at gøre det stop, hvilket i sidste ende kan betyde, at vi kan få vores billetter lidt billigere – og samtidig vælger nogle turister at støtte de svage i Vietnam, hvilket jo er fint.
Efter et stop på cirka 20 minutter gik turen videre mod tunnellerne.
Ankomst til tunnellerne
Tunnellerne ligger inde i et jungle-lignende område.
Det gør oplevelsen endnu mere spændende og interessant, da du går fra den pulserende storby til den vietnamesiske jungle.
Da vi ankom havde det regnet, så der var lidt smattet og mudret nogle steder.
Hvis du overvejer at tage til tunnellerne er det derfor en god idé at have nogle sko på, som gerne må blive beskidte. Medbring eventuelt også en paraply og/eller regnslag.
På tur i junglen ved Cu Chi tunnellerne. Det havde regnet en del inden vi ankom, men regnede heldigvis ikke imens vi var der.
Malplacerede jokes og skydebane
Først og fremmest vil jeg lige fremhæve, at jeg synes, at tunnellerne var en god oplevelse, og som jeg gerne vil anbefale andre at opleve (læs også vores samlede vurdering længere nede i artiklen).
Når det er sagt, så var der nogle punkter, som trak lidt ned i vores oplevelse.
Imens du går rundt i tunnelområdet, kan du få en fornemmelse af, hvor grusom en krig det har været. Man forestiller sig let, hvor mange der har mistet livet som følge af denne krig – både vietnamesere og amerikanere.
Derfor kan det virke lettere malplaceret og underligt, når guiden kommer med forskellige jokes om, hvad de kaldte de forskellige fælder og lignende.
For eksempel var der en fælde, som guiden kaldte for ‘forårsrulle’. Han spurgte os med et stort, smørret smil: “Do you know why?”
Alle i gruppen var tavse.
Herefter demonstrerede han grinende med en pind, at hvis en amerikaner trådte ned i fælden, ville det aktivere de to ruller med spyd på, så amerikaneren ville få flænset kroppen.
Og sådan var det efter vores opfattelse flere gange under turen. Det virkede som om, at vores guide havde en lidt dårlig situationsfornemmelse. Og vi har læst om andre turister, som havde samme oplevelse, så det er ikke helt unormalt – men måske er det bare sådan, at de vietnamesiske guides er.
Derudover havde de også valgt at anlægge en skydebane for turisterne, så turisterne imod et højt beløb kunne få lov til at prøve at skyde med de samme våben, som de brugte under krigen.
Det virker som den lidt forkerte retning at gå i, når man tænker på, hvor mange der har måtte lade livet i det område. At opfordre folk til at bruge våben ved et historisk vigtigt krigssted, virker lidt underligt. Det er vel lidt ligesom at lave en skydebane for turisterne ved et mindesmærke ved Berlinermuren – ville også være lidt underligt.
Indgangene til tunnellerne
Ser man bort fra de lidt upassende jokes og det underlige påfund
Først fik vi lov at se, hvordan de små tunneller oprindeligt så ud. De var så små, at selvom man forsøgte at krybe sig helt sammen som en regnorm, kunne man knap nok kommer derned.
Derefter så vi, hvordan vietnameserne havde lavet nogle af indgangene til tunnellerne. Huller i jorden som små indgange, hvor man gik lodret ned på et trin og derefter tog et slags ‘trælåg’ og lagde oven på indgangen, så amerikanerne ikke kunne finde indgangene.
Vietnameserne selv lavede små tegn på træerne i nærheden af indgangene for at de kunne finde dem – da de var så godt skjulte og camoufleret i terrænet, at de selv kunne have svært ved at finde dem. At lave indgangene ved træer var heller ikke helt tilfældigt. Ved træer kunne amerikanernes tanks nemlig ikke køre ordentligt, og på den måde behøvedes vietnameserne ikke være bange for, at hulerne og tunnellerne under jorden skulle bryde sammen, når de store tanks kom rullende.
På vej ned i tunnellerne. Der var meget smalt og mørkt, så Vicky er klar med lommelygten fra mobilen.
Oplev selv en af tunnellerne
Vi fik også selv lov til at krybe os igennem en af tunnellerne.
Denne tunnel skulle være lavet særlig til turisterne og skulle være gravet lidt større til ære for turisterne, så de bedre kan opleve tunnellerne på ‘egen krop’.
Cu Chi tunnellerne var oprindeligt kilometerlange. Denne tunnel var nok ikke længere end 100 meter eller lignende, men den føltes uendelig lang.
Selvom de har gravet tunnellen større, så vi turister kan kravle rundt uden at skulle ligge os ned på alle fire, så var der utrolig småt.
Vi måtte gå helt på hug og med hovedet godt bukket for at kunne gå rundt. Derudover var der ikke særlig meget lys, og der var ret varmt og indelukket derinde. Jeg har det normalt ikke særlig slemt med klaustrofobi, men her kunne jeg godt mærke, at det ikke føltes særlig rart.
Og så tænk på, at vietnameserne levede i flere år i disse små tunneller i skjul for amerikanerne.
Vores overordnede vurdering af tunnellerne i Cu Chi
Hvad synes vi så helt overordnet om tunnellerne i Cu Chi?
Vi synes helt overordnet, at det var en rigtig god oplevelse. Vi var glade for at have oplevet det, men vi er generelt også ret interesserede i andre landes historie og kultur.
Som nævnt synes vi, at det er lidt underligt med en guide, der joker om de mange soldater, som har mistet livet under krigen. At de har valgt at lave en skydebane i forbindelse med tunnellerne virker også lidt underligt.
Jeg vil hellere mindes om, hvor skrækkelig en tid det var, og steder som Cu Chi tunnellerne burde hellere minde mig om, hvorfor vi aldrig bør starte en krig igen. At lave en skydebane virker som den forkerte retning at gå i – også selvom det bare er for at vride penge ud af os turister og give os en oplevelse af, hvilke våben der blev brugt under krigen.
Når det er sagt – så var det en god oplevelse. Det var interessant at se, hvordan disse tunneller var afgørende for, at vietnameserne klarede krigen og opleve tunnellerne på egen krop.
Derudover var det også spændende bare at gå rundt i den vietnamesiske jungle – vi har jo kun været i storbyerne i Vietnam (Hanoi og Ho Chi Minh City).
Til de 120 kr. pr. person synes vi derfor, at det er pengene værd, men vi ville nok ikke ofre mange flere penge på det og heller ikke bruge mere tid end en halv dag på en sådan tur.
