Fordommene holdte ikke stik

Som nævnt havde vi et par fordomme om øen Gili Trawangan, men øen viste sig at være god nok. Vi endte i virkeligheden med at synes øen fra super fin.

Vi forbandt øen med en masse fordrukne unge mennesker, som ikke kunne styrer sig. Vi havde endda booket et hotel som skulle ligge lidt væk fra ’bar-gaden’. Netop fordi vi regnede med at vi ikke ville få lukket et øje. Dette var dog ikke tilfældet, tværtimod så var der mere stille på vores hotel på Gili Trawangan end på Gili Meno.

Hvis vi først skal starte med hotellet på Gili Trawangan. Jeg var stor fan fra starten, det er det eneste sted vi er blevet mødt med en våd kold klud og noget af drikke. Hvilket i sig selv kan lyde meget mærkeligt. Men når man befinder sig i 30 graders varme og har gået lidt over en kilometer med sin rygsæk, så har jeg det i hvert fald varmt. Så da vi skulle tjekke ind på vores hotel, fik vi en våd kold klud og lidt af drikke. Det var nogle hurtige nemme pluspoint i min bog og man kampsvedte ikke længere.

Og for ikke at snakke om deres morgenmad. Jeg savler helt når jeg nu tænker tilbage.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Vi endte med at spise morgenmad her alle dagene.

Der var ikke morgenmad inkluderet i vores hotelreservation, vi betalte derfor 110.000 indonesiske rupiah per person for morgenmaden. Det svarer til ca. 50 danske kroner per person. I Indonesien er dette en smule dyrt, men hvad vi ikke vidste til at starte med var at man kunne få refill af alt.

Du havde mulighed for at bestille alt fra morgenmadskortet en gang eller flere gange eller prøve noget helt andet så længe du bestilte inden klokken blev 12. Deres morgenmad kørte nemlig helt indtil kl 12.

Bonus info: Dette var det eneste sted hvor vi oplevede at de ikke serveret kulsort Lombok kaffe, men rigtig café latte.

Fest og dans på Gili Trawangan

Som tidligere nævnt havde vi et par fordomme om selve øen inden vi tog dertil. Men for at se hvor slem den i virkeligheden var måtte vi teste det af.

Vi endte derfor med at tage til fest på øen. Vi hørte reggae, drak en masse drinks og øl. Vi dansede og skålede med på en hav af sange. De fleste steder var der live musik, hvilket gjorde stemning virkelig god. Den aften hvor vi festede igennem endte vi med at komme i seng kl 4 om natten.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

En let øl, men smagte godt.

At være ude til så sent, ligner os slet ikke. Og for den sags skyld at gå til fester på den måde er ikke det vi gør os mest i. Men det skulle prøves af, og hvilken bedre anledning til at feste lidt end at vi befandt os på Gili Trawangan. Det var super sjovt, men det skal også siges at vi var lidt trætte dagen efter.

Leje af cykler

Dagen efter valgte vi at leje nogle cykler, hvor vi cyklede øen rundt.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Vi cyklede selvfølgelig rundt på lyserøde cykler.

Jeg mener det tog omkring et par timer med stop undervejs. Vi kørte også ind i selve landet, ment på den måde at vi forlod kysten. Og inde i selve landet var det helt anderledes. Ude ved kysten var der masser af mennesker, butikker og masser af spisesteder. Men efter blot 2 minutter på cykel ind i landet, ændrede det sig.

Her fik vi lov til at opleve de lokale, hvordan de igen smilende hilste på. Vi stoppede også et sted i nærheden af deres bakke på øen. Her stoppede vi for at købe lidt af drikke og spise en is. En lille lokal kiosk, hvor hele familien holdte til. Hvor der var den sødeste lille pige, som meget gerne ville lege med Alexander.

Selvom vi ikke snakker indonesisk eller de ikke kunne særlig meget engelsk, så var dette ikke en udfordring. Fordi under legen mellem Alexander og den lille pige snakkede de samme sprog. Lyde, fagter og smil kan noget helt særligt mellem en voksen og et barn som ikke snakker samme sprog.

Gedekid og biograf

Udover at feste og cykle rundt på øen, så blev der også klappet geder. De sødeste små gedekid, som jeg sagtens kunne have taget med hjem til Danmark. Men i modsætning til så mange andre steder i verden hvor vi har set dyr, så havde disse gedekid et dejligt liv. Her havde de en lokal fyr som sørgede for at de fik lidt af spise og havde det godt.

Helt spontant kom den lokale fyr med en flaske, og begyndte og fodre dem. Hvortil han smiler og spørger om vi ville prøve. Der holdte jeg mig ikke tilbage, det ville jeg bestemt gerne prøve. Og gud hvor var de søde.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Her kæler Alexander med de små gedekid.

En anden ting, som jeg virkelig havde set frem til, var udendørs biograf. Dette prøvede vi også på Gili Air. På trods af at vi befandt os næsten 2 uger på Gili Air, så fik vi kun prøvede det en enkelt gang. Jeg ønskede derfor at prøve det igen, fordi hvornår får man chancen igen for at ligge i 27-28 grader, med den smukkeste stjernehimmel over sig, imens man ser film?

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Filmlærredet som vi så filmen på.

Vi endte med at se filmen ’Bohemian Rhapsody’, som handler om Queen og forsangeren Freddie Mercury. Hvilket bare gjorde hele oplevelsen endnu sjovere, fordi vi så traileren for filmen da vi befandt os i Chiang Mai tilbage i november/december 2018.

Indlægget Forlænget weekend til Gili Trawangan blev først udgivet på eRejs.dk.

Skildpadde på land

Vi sidder og har lige fået vores aftensmad serveret da vi ser nogle af de andre gå ned ved stranden. Vi kan godt se at der flyver lidt sand op i luften. Vi får da også snakket om hvad dette mon kan være, men til sidst går den ikke længere, så Alexander går ned og kigger.

Alexander gør tegn til at jeg skal komme, så jeg skynder mig hen til ham. Og hold nu op et syn der møder mig. Det er en skildpadde der er kommet på land for at lægge sine æg i sandet. Hvilken forunderlig verden vi dog lever i, vi må rejse under en heldig stjerne.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Dette fantastiske syn der møder os.

Vi snakker lidt med en af de lokale, hvortil han fortæller at det ikke er særlig ofte at de lokale selv ser dette syn.

Once in a lifetime experience

Dette bekræfter os i at dette er en ‘once in a lifetime experience.’ Fordi at opleve dem i havet er en ting, da dette er deres rette element. Men at opleve at de søger mod land for at lægge sine æg i sandet, hvilket ikke er deres rette element det er noget ganske særligt.

Alexander og jeg snakkede også om at vi var ret heldige at vi var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt helt uden at ane det.

Hele oplevelsen var så smuk, i hvert fald for os. Der var omkring 6-8 personer som stille heppede på den smukke skildpadde. Hvortil en af de lokale havde sat sig på en lille gynge i nærheden og spillede stille guitar imens har sang.

Skildpadden virkede ret uberørt over at der stod 6-8 personer og overværede starten på en fødsel.

Det var helt tydeligt at skildpadden ikke var i dets rette element. Mest af alt fordi skildpadden virkede træt og udmattet da den endelig var færdig med at grave sine æg ned i sandet.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Her har hun fået gravet alle sine æg ned i sandet og forsøger at komme ud i vandet igen.

Herefter kom kampen om at komme tilbage til havet.

Skrøbelige æg

En af de lokale fortalte at han ville give beskeden videre til en af hans venner som netop beskytter de små skrøbelig skildpadde æg. Han passer på æggene og de små skildpaddeunger når æggene bliver udklækket. Noget som han gør frivilligt.

Disse æg er så skrøbelige så det kan være nødvendigt at der er andre udefra der passer på æggene. Både fordi deres skal er så skrøbelige, men nok også fordi det er en strand hvor der kommer turister som opholder sig på stranden.

Det var heller ikke tilladt at tage billeder eller filme med blitz da hunskildpadden gravede sine æg ned. Det var ikke tilladt fordi det kunne chikanere hende, men det virkede også til at det kunne skade æggene.

Her på Gili Meno er der et lille sted hvor man kan komme og opleve de helt små skildpadder på nært hold. Dette sted er drevet af den lokale fyr som gør det frivilligt.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Fantastiske små baby skildpadder. De var så nuttede.

Det koster ikke noget at besøge det, men der tages imod donationer. Donationer som netop skal sørge for at de små vidunder skildpaddeunger får noget af spise og sikre at de har de rigtige pumper og hvad de ellers har behov for.

Vi når desværre ikke at se skildpaddeungerne udklække da det tager 1-2 måneder før de udklækkes fra de bliver gravet ned i sandet. Så den oplevelse må vi have til gode.

Indlægget Uventet fantastisk oplevelse! blev først udgivet på eRejs.dk.

Selve det at komme til øen var en lidt anderledes tur. Havnen på Gili Meno eksisterer ikke rigtig som sådan. Det ligner der engang har været en bro, men som sikkert er ødelagt under jordskælvet i 2018. Et jordskælv som særligt ramte Gili øerne. Da der ikke rigtig eksistere en bro længere, hvor typen af fast boat ikke kan lægge til vanskeliggør det at komme i land på øen. Derfor kommer der en anden type båd ud til speedbåden hvor vi skal om bord. Da vi så skal i land er det ganske umuligt at undgå at få våde fødder. Her hersker ikke udtrykket ’hold på hat og briller’ her eksisterer udtrykket ’hold på klipklapperne’.

Dette udtryk passer godt i overensstemmelse med at man bare lever livet her iført sommertøj og klipklapper.

Snorkeltur inklusive brandmænd

Snorkling her ved Gili Meno er fantastisk. Men tror snart ikke at jeg har været på en snorkeltur hvor jeg ikke synes det var fantastisk.

Her på Gili Meno har vi oplevet smukke og store koraller. Koraller adskiller sig fra Gili Air. Så hvis man er vild med at snorkle, så vil jeg helt sikkert anbefale at man besøger begge øer.

Men samtidigt har jeg aldrig oplevet at blive brændt så meget som jeg er her på Gili Meno. Der har været vanvittig mange brandmænd på nogle af vores første par snorkeltur her på Gili Meno.

Det gør ikke at det er mindre smukt, men det er nok desværre skyld i at man ikke snorkler to timer i træk, men ’nøjes’ med en enkelt time.

Vi oplevede ikke så mange brandmænd på Gili Air, her var der til gengæld hav lus. Den store forskel er, at hav lus lige bidder og gør ondt i øjeblikket, hvori mod brandmænd gør ondt idet de rammer en, men så gør de også ondt når du er kommet på land.

Undervandsskulptur

Selvom der er mange brandmænd, så skulle vi da også forsøge at komme ud til de berømte undervandsstatuer tæt på Gili Meno. (De er til af finde ude foran Bask resort som er ved at blive bygget)

Vi havde godt set at der var en masse både midt ude på vandet. Men vi havde netop oplevet solnedgang cirka samme sted hvor der havde været lavvandet. Netop den aften hvor der havde været lavvandet, havde det ikke set ud som om der var noget af se.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

De lokale som sidder og vaske deres kommende aftensmad.

Vi så til gengæld de lokale som gik og søgte efter noget i det lave vand. Vi fandt senere ud af at dette var noget mad-lignede som de brugte til at lave suppe af.

Men efter lidt søgen på nettet fandt vi ud af at det var der undervandsstatuerne holdt til. Men for at undgå alle de her både skal man være tidligt ude. Vi var ved stedet cirka kl 8, og omkring kl 9:15 var der allerede 5-6 både som lå virkelig tæt på dem der snorklede.

Der er bådene, også er der dem som kommer med bådene for at snorkle netop her. Man kan hurtigt mærke at dem som kommer med bådene, ikke er vant til at snorkle. Fordi vi har flere gange oplevet at de svømmer ind i andre inklusivt os selv fordi de ikke kan overskue at orientere sig. Hvilket er forståeligt nok hvis man ikke som Alexander og jeg snorkler med jævne mellemrum, som vi har gjort på denne tur.

(Artiklen fortsætter under billederne…)

Undervandsskulpturen var i sig selv fin nok, men bliver hurtigt overrendt af snokel-lister (som vi kalder dem) og ikke mindst alle bådene. Så selve stedet var superfint, men det er ikke fordi vi har det store behov for at se det igen. Der er også mange andre smukke steder vi kan opleve under havet overflade her på Gili Meno.

Havskildpadder ved Gili Meno

Selvom vi nu har oplevet havskildpadder ved Moalboal i Filippinerne og på Gili Air er oplevelsen ikke mindre jo flere gange man ser en havskildpadde.

Oplevelsen er fuldstændig vild hver eneste gang, hvilket det også var da vi opdaged

e havskildpadder på Gili Meno.

Vi har hørt at hvis man gerne ville se havskildpadder skulle man tage til Gili Meno. På trods af dette var det først på vores tredje snorkeltur at vi oplevede havskildpadder ved Gili Meno. Man bliver glad så snart man får øje på en havskildpadde og man føler sig virkelig heldig.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

En af de smukke havskildpadder her i Indonesien.

Jeg tror at grunden til at man synes oplevelsen er så stor hver gang hænger sammen med at det ikke er en ting man kan sætte flueben ved. Ment på den måde at du er aldrig garanteret at se havskildpadder. Det er et af havet fantastiske væsner som man kan være heldig at opleve, som bevæger sig rundt som det ønsker. Det er ikke en ting som står samme sted, som fx Petra hvor du er garanteret at se det fordi det står samme sted hver gang.

Ikke at Petra og andre vidunder rundt om i verden ikke er fantastiske, det er de bestemt! Men det er bare to forskellige oplevelser. Men uanset hvad føler jeg mig privilegeret at havde muligheden for at rejse og se verden. ’At rejse er at leve’ som selveste H.C. Andersen beskrev det.

Indlægget Gili Meno – brandmænd, snorkelturer og havskildpadder blev først udgivet på eRejs.dk.

Vi befandt os på Gili Air i Indonesien da ramadanen sluttede, hvilket var lidt af en oplevelse. Både fordi vi snakkede godt med dem på vores hotel, men også med en sød kvinde som havde åbnet sin egen restaurant. De var alle sammen virkelige flinke til at svare på nogle af vores spørgsmål, eller i hvertfald så vidt de kunne.

Sidste dag med ramadanen

Vi havde fået lidt indtrykket af at der skulle være fest. Vi gik derfor lidt rundt på øen, men det virkede bare helt dødt. Flere af spisestederne havde lukket. Det lille lokale supermarked lukkede allerede klokken 16, selvom det normalt først lukkede kl 18. Vi endte derfor med at spise aftensmad ved den lille nye lokale restaurant. Derefter spillede vi bordtennis. Det var først på vejen hjem fra at have spillet bordtennis at vi opdagede at der foregik noget.

Vi kunne hører noget musik, vi var meget i tvivl om vi skulle vende om og tjekke hvad det var. Mest af alt fordi vi allerede havde været rundt på øen for at tjekke, og alt virkede så dødt.

Gudskelov for at vi valgte at vende om og tjekke op på lyden. Det viste sig at være et kæmpe optog. Et optog hvor stort set alle var klædt i hvidt. Der var flere grupper af optog. Den første gruppe kom gående imens de råbte ‘ Gud er stor’ og til sidst i gruppen kom de gående med en figur som skulle ligne deres koran.

(Artikelen fortsætter under billedet…)

En af da mange lysende figurer som de havde med i deres optog.

Og sådan blev det ved. En af grupperne havde sågar en ild-danser som gik først. De gik alle sammen hen til moskéen. Der fyldt vi dog ikke med ind, af ren respekt.

Man kunne virkelig mærke at ny var der glæde og folk købte vand og andet de kunne drikke, nogle spiste. Efter alle grupperne kom til moskéen, så døde det lidt ud. Man så familier der samlet gik tilbage til deres hjem, og gaderne blev stille og roligt mere tomme.

Muslimernes svar på juledagene

Efter ramadanen kommer der Eid. Det er deres svar til alle vores juledage. I Danmark bemærker man det bare ikke på samme måde. Fordi her på Gili øerne, kan det klart mærkes at mange små lokale steder holder lukket.

De skal lige have nogle dage til at nyde familien, spise en masse mad og ikke mindst drikke på alle tider af døgnet.

Vi har stadigvæk små 2 uger her i Indonesien. De sidste 2 uger skal vi opleve at de lokale spiser, drikker og ryger på alle døgnet tidspunkter. Vi glæder os derfor til at opleve hvor de lokale er når de ikke længere faster som de ellers har gjort i den tid vi har opholdt os her i Indonesien.

Indlægget Fejring af ramadanen blev først udgivet på eRejs.dk.

Gili Air under Ramadanen

På Gili Air er de troende muslimer. Det er de i største delen af Indonesien, på nær Bali. På Bali er de overvejende hinduister.

Det ville aldrig afholde mig fra at besøge et land eller sted fordi de har en særlig trosretning. Men det er første gang vi befinder os i et asiatisk land hvor de er muslimer. De asiatiske lande vi har rejst i førhen har været præget af buddhisme, hinduisme eller shintoisme.

Som ofte så forbinder jeg selv islam  med mellemøsten, som da vi fx besøgte Jordan eller Israel. Derfor har jeg glædet mig til at opleve hvordan islam viser sig her i Indonesien.

Inden vi tog hertil havde vi ikke gjort de store undersøgelser omkring deres ramadan. Hvilket vi måske burde havde gjort, da vi netop opholder os på Gili Air under deres ramadan.

Men hvordan viser islam sig så her på Gili Air og særligt under ramadanen?

Der er selvfølgelig en moské på øen, hvor de fleste tager hen for at bede. Når der bliver bedt i moskéen kan det høres i højtalerne, men på ingen måde lige så højt som da vi befandt os i Amman i Jordan. Vi bliver i hvertfald ikke vækket tidligt om morgen af at de kalder til bøn.

Ligesom kristne har søndagen som en helligdag så har muslimerne fredagen som deres helligdag. Det gør at nogle spisesteder vælger at holde lukket. Det er dog de færreste som lukker helt om fredagen.

Nogle af kvinderne bærer tørklæde, andre gør ikke. Selvom man til tider forbinder muslimske kvinder med nogle der bærer tørklæde så virker det her lige så normalt at være muslim men ikke bærer tørklæde. Og i virkeligheden virker tørklædet her på Gili Air som at være en del af en kultur om man bærer det eller ej.

Den eneste måde vi bemærker at vi opholder os på Gili Air under ramadanen er at de ikke selv må spise midt på dagen. Når vi har gået forbi nogle af de små lokale spisesteder, kan vi se at omkring solnedgang så sidder alle mand og damer klar omkring bordet, og er klar til at spise og drikke så snart solen er gået ned. Og nogle lokalesteder bliver der ikke serveret alkohol under ramadanen. Altsammen noget vi respektere.

Vi har taget den beslutning at vi lader de lokale spise først. Det vil sige der går omkring 30 minutter fra solen er gået ned til vi begynder at bevæge os ned mod det spisestede vi har udvalgt den pågældende dag. På den måde har de små 45 minutter til at spise deres mad i fred inden vi som turister kommer og skal have aftensmad.

Hvad skal man være opmærksom på når man besøger et muslimsk land?

Mit klare råd er at respekter lokalbefolkningen, uanset trosretning. Det kan være en rigtig god idé at sætte sig lidt i troen på forhånd hvis man ikke har det største kendskab til religionen.

Der er sikkert mange andre vesterlændinge som mig, som forbinder islam med noget fra mellemøsten. Og særligt af den grund kan man måske godt glemme lidt at man befinder sig i et muslimsk land i 30 graders varme.

Jeg vil derfor opfordre ALLE til at huske at dække sig lidt til så snart du ikke befinder dig i nærheden af stranden eller en pool. Jeg siger ikke du skal dække dig selv fra top til tå. Men det er ikke velanset at gå rundt i bikini som kvinde midt inde i landet.

Og som kvinde bør du holde dig fra mavebluser og bare generelt bluser og toppe som viser lidt af maven når du er i et muslimsk land. (Dette gælder selvfølgelig kun når du bevæger dig væk fra stranden eller poolen). Dette gælder særligt under ramadanen. Du skal selvfølgelig også huske at tage en bluse på som mand, så snart du bevæger dig væk fra stranden eller poolen.

Under ramadanen bør du vise hensyn til de muslimer der faster. Dette kan du gøre ved ikke at spise eller drikke ligeforan dem. Det er selvfølgelig fuldt tilladt på restauranter. Men lad vær med at spis på åbne gader, hvor det ikke er beregnet at der skal spises.

Vigtigst af alt så er kodeordet respekt og vis hensyn når du befinder dig i et muslimsk land under ramadanen. Vi er trods alt alle sammen mennesker uanset trosretning. Vis næste kærlighed.

Indlægget Indonesien som et mulimsk land blev først udgivet på eRejs.dk.

Tilbage til havet

Som jeg har skrevet i så mange andre indlæg, så gør havets brus altså bare noget godt for mig. Og det er derfor virkelig lækkert at være kommet til en lille ø, hvor der er rig mulighed for at se vand og høre havet. Men det er ikke længere kun lyden af havet bølgeskvulp som jeg elsker ved havet. Det er lige så meget alt det du ikke ser når du står på land.

Da vi var kommet os ovenpå den lidt stressende og trættende tur hertil, så skulle vi til at udforske havet. Undersøge hvad der gemte sig under havets overflade. Og mit eget trick er at sætte forventningerne helt i bund, så kan jeg kun blive positivt overrasket.

Vores første snorkel tur her på Gili Air, var da heller ingen undtagelse. Jeg lyver ikke når jeg siger vi så fisk som var en halv meter lange. Derudover at se fisk som vi forbinder med akvariefisk i flotte farver, her var de dog store og flotte. Det mest utrolige ved det var at de ikke forsvandt på et sekund, men at vi kunne nå at se dem og opleve dem på helt tæt hold.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Undervejs på vores første snorkel tur, får jeg øje på noget som er leopardplettet. Jeg forsøger at gøre tegn til Alexander, men han kan ikke rigtig se det. Jeg har på daværende tidspunkt ingen idé om hvad det er, da jeg heller ikke kan se meget fordi det ligger nede mellem koralerne.

Vi kigger begge længe, og lige pludselig ser Alexander et ansigt. Det er til vores store overraskelse en muræne. Det havde jeg aldrig troet jeg skulle opleve. Det er kun sådan noget man ser i tvprogrammer som Kurs mod fjerne kyster på TV2.

Vi har selvfølgelig ikke nogle billeder er video af den, fordi vi på vores første snorkel tur blive enige om at vi lige skal tjekke ud hvor meget der er at se.

Vilde oplevelser

Når vi nu nævner tvprogrammet Kurs mod fjerne kyster, får jeg da lige lyst til at dele endnu en vanvittig oplevelse vi har haft, denne gang på landjorden.

I et af afsnittene ser man at familien i tvprogrammet sejler ud til en ø for at observere Komodo varaner.

Vi har fået lov til at opleve sådan nogle Komodo varaner meget tæt på. Dette var ikke noget var havde planlagt eller på nogen måde prøvede at opsøge. Vores første møde med sådan en Komodo var nede ved havnen på Gili Air. Den var meget lille og vi snakkede om at den måske var svømmet hertil ved en fejl.

Dagen efter oplever vi under vores morgenmad at der går en Komodo varan rundt inde på det område hvor vi bor. Denne var noget større, cirka 2 meter lang. Men da vi rejste os for at se nærmere på den løb den væk. Lidt efter kommer der en anden Komodo varan til syne, denne gang en på cirka 1 meter lang.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Baby Komodo varanen, ved havnen.

Vi havde godt nok ikke troet vi skulle opleve Komodo varaner på denne lille ø. Vi fik derefter googlet os frem til at det skulle være ret sjældent at opleve Komodo varaner på Gili Air. Vi har så oplevet dem flere gange ret tæt på. De finder på at komme helt hen til poolen hvis man bare ligger ved solsengene og er stille.

Det er dog vores indtryk at de er mere bange for os, da de skynder sig at løbe væk så snart de får øje på os. Men vi vil alligevel ikke udfordre skæbnen ved at gå på de mørke jungle stiger om aften. Vi har trods alt respekt overfor dem da vi ved deres bid kan være dødbringende, og vi har på fornemmelsen at de godt kan finde på at bide hvis de føler sig truet.

Sol, pool, strand, milkshakes og solnedgang

Tja’er det er i virkeligheden det vi får tiden til at gå med når vi ikke snorkler eller er på vilde Komodo eventyr.

Næsten hver eneste dag får vi tilpasset vores dag sådan så der er tid til at være lidt ved poolen og slappe af.

Senere på dagen går vi gerne ned til stranden hvor der er den ene restaurant efter den anden og nyder lidt af drikke enten cocktails, men som oftes milkshakes. Også kan det variere lidt om vi bliver det samme sted og ser solnedgangen eller om vi rykker lidt længere ned af stranden for at se solnedgangen endnu bedre.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

En af de mange flotte solnedgange vi er heldige at opleve.

Herefter er det ved at være aftensmad tid også er den dag ved at være gået. Den ene aften hvor vi var ude til sent på aften var da vi var i deres udendørs biograf. For 50.000 indonesiske rupees per person, kan du komme i biografen under åben himmel. Det svare til cirka 25 danske kroner, hertil får du også en lille skål popcorn. Alt imens du kan nyde en film ude i aftenvarmen og med stjernerne foroven imens du kan høre havet bølgeskvulp. Dette skal vi helt sikkert prøve igen en af de nærmeste dage. Det skal bare lidt være den rette film der bliver vist. Det er jo ikke just de nyeste film der bliver vist.

Indlægget Oplevelser på Gili Air blev først udgivet på eRejs.dk.

Uventet gebyr i lufthavnen

Allerede på forhånd vidste vi at vores fly ville være en time forsinket. Dette havde vi modtaget en mail omkring, og herre gud det var vi forberedt på. Men derudover var vi ikke forberedt på noget af det der skete.

Vi ankommer til lufthavnen i Cebu og får vores bagage tjekket ind og skal derfra videre til security men her bliver vi overrasket. Vi får pænt af vide at vi skal betale Terminal gebyr for overhovedet at komme videre. Vi skal betale 850 pesos per person for at komme videre. Det svare godt nok kun til omkring 130 danske kroner. Men vi synes det er frækt. Særligt jeg synes det er helt vildt frækt at bede om et terminal gebyr når de godt er klar over at de fleste har tjekket deres bagage ind. Så det er ikke fordi man rigtig har et valg.

Men aldrig har jeg oplevet noget lignede. Det sted i verden hvor jeg har undret mig over deres gebyr har været i Indien. Her skrev de som ofte alle priserne uden skatter og gebyr, men selv i den indiske lufthavn var der ikke nogle skjulte gebyr eller skatter.

Vi fik betalt og kunne nu fortsætte til security, så vi kunne finde hvor vores fly skulle afgå fra.

Fly problemer

Vi vidste som sagt på forhånd at flyet ville være en time forsinket. Vi havde dog ingen idé om at flyet ville blive meget mere forsinket end det.

Vi er ved den rigtige gate til tiden, og vi alle kommer ombord. Og alt tyder til at være godt. Men da vi når ud til landingsbanen, får vi af vide at vi må kører tilbage fordi der er et lille problem med flyet. Imens sidder der et helt fly og venter spændte, og tiden går. Til sidst må vi alle ud af flyet fordi de ikke lige med det samme kan finde fejlen. Idet går der super mange tanker igennem ens hoved. Tanker som hvad hvis de ikke havde opdaget den fejl inden vi var lettet? Kommer vi overhovedet afsted i dag? Hvad hvis vi ikke kommer afsted, så misser vi vores næste fly? Og mange andre tanker i samme retning.

Da vi så kommer ud af flyet, bliver vi så ledt ud af terminalen, sådan så vi skal igennem sercurity en gang til. Man er normalt ellers mere afslappet når man er kommet igennem security. Men nu skulle vi altså igennem det en gang til.

Vi ender med at være yderligere 3 timer forsinket udover den ene time vi vidste på forhånd. Så vi kommer afsted fra Cebu samme tidspunkt som vi oprindelig skulle være kommet frem til Malaysia for at skifte fly. Vi ankommer derfor kl 4:30 om natten og skal så prøve at finde et sted at få sovet lidt i lufthaven inden vores fly afgår kl 10:25.

Ikke meget søvn, men snart fremme

Vi får ikke sovet på det første fly, og heller ikke i lufthavnen. Men vi får da sovet næsten 3 timer i fly nummer 2. Men det er stadigvæk ikke meget når man mangler en hel nattesøvn. Sådan er rejsedage desværre nogle gange, og denne har nok været værre end så mange andre.

Men vi ankom sikkert til Lombok lufthavn i god behold og vores kuffertere kom også til tiden. Så det er da en god start i et nyt land. Vi skal så med en taxa 2 timer for derefter at komme med en færge. Undervejs prøver vores chauffør at få os på en speedbåd til overpris. Hvilket vi siger nej til og siger han skal kører os det rigtige sted hen. Vi kommer endelig med en båd til Gili Air.

Det har godt nok været lidt af en rejse for at komme hertil, men nu når vi er ankommet føles det helt rigtigt. Vores værelse er super fint.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Noget af vores værelse.

Hele vores resort virker i virkeligheden super fint og meget hyggeligt. Vi ser så på en tavle at der er en anden ens os. Ifølge tavlen så tjekker hun ud om et par dage. Og selv med en anden gæst så føles det som om vi har hele stedet for os selv. Der er ingen kamp om solsengene og masser af plads til at nyde vores morgenmad. Jeg er sikker på de næste 14 dage her nok skal blive fantastiske.

Indlægget Fra Cebu City til Gili Air – Indonesien blev først udgivet på eRejs.dk.

Gudskelov for at vi skiftede hotel

Inden vi drog til Moalboal opholdte vi os jo i nogle få dage i selve Cebu City. Her opholdte vi os på et hotel som var fint nok. Og planen var den at vi også havde booket selv samme hotel til vores ophold i Cebu City efter Moalboal. Hotellet som sådan var som sagt fint nok, men vi følte bare ikke rigtig at vi kunne se os selv opholde os der i en længere periode. Hvilket man må sige denne periode er, da vi netop har 16 overnatninger her i Cebu City inden vi drager videre mod nye eventyr.

Vi tjekkede derfor om vi kunne nå at afbestille det oprindelig hotel, hvilket vi heldigvis kunne helt uden beregning.

Af den årsag valgte vi i stedet at smide nogle flere penge efter et andet hotel. Og vi har nu opholdt os her i en uges tid på det nye hotel, og jeg er fan.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Vores lille opholdsstue.

Vi har vores eget lille køkken med køleskab – køleskabet var virkelig noget vi manglede det forrige sted i Cebu City.

Udover det har vores værelse en lille stue og et soveværelse, hvilket passer os perfekt – så er der rig mulighed for at sidde ved et bord og arbejde lidt.

Nye eventyr i vente

Selvom jeg synes det er fantastisk at kunne trække stikket helt og bare nyde tilværelsen. At kunne tage en tur i poolen og hvis man synes man ikke bevæger sig nok så kan man gå en tur ned i fitness. Men må nok indrømme at jeg igen glæder mig til at forlade storbyen, til fordel for ø-livet igen.

Heldigvis så føles denne storby ikke så skræmmende som jeg ellers hurtigt godt kan føle efter vores oplevelse i Ho Chi Minh City. Her virker det bare til at de ikke ser så mange vesterlændinge og derfor kigger lidt ekstra meget, men de fleste som kigger en del siger så også hej. Hvilket får mig til at føle mig mere sikker end så mange andre steder.

Alexander er dog uanset hvad lidt pylret omkring mig. Han siger hele tiden at jeg skal gå inderst, så jeg går væk fra vejen. Og spørger tit til hvor jeg har min mobil. Jeg ved selvfølgelig godt at det bunder i at han ikke vil have der sker mig noget, så det er okay at han er lidt pylret omkring mig.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Et glimt af den verden jeg glæder mig til at se mere af.

Men til trods for at denne storby virker mindre skræmmende for mig, så glæder jeg mig til ø-livet igen. At komme lidt væk fra alt trafiklarmen og komme ud til havet igen. Som jeg sikkert har skrevet så mange andre gange, så giver havet mig sådan en utrolig ro og harmoni. Også glæder jeg mig også til at komme til at snorkle igen. At opleve en helt ny verden igen.

Inden vi rykker videre vil jeg lige nå at nyde at vi skal fejre vores kærlighed. Og selvfølgelig også nyde at der er storcentre lige rundt om hjørnet. Selvom min kuffert allerede er fyldt til renden.

Indlægget Fra Moalboal til Cebu City blev først udgivet på eRejs.dk.

Fattigdom blandet med turisme

Vi har efterhånden rejst lidt rundt i Asien. Nogle steder har det været det autentisk men andre gange har det også været i mere turistpræget områder.

Vi har skam set fattigdom mange steder i verden, så dette er ikke et nyt syn. (Vi har fx også skrevet lidt om det i ‘Fattigdom i Vietnam‘.) Men vi har dog ikke oplevet nogle steder i verden at i et område som kun er skabt for turisterne, at de aller fattigeste lever side om side med turisterne.

Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Nogle steder er det sikkert fra politisk side at man har valgt at turisterne ikke skal se den værste fattigdom. Andre steder er det sikkert fordi de personer som er ramt af fattigdom bliver presset ud af turistområderne pga prisstigninger af hvor de bor.

Men her i Moalboal har nogle af dem som er ramt af fattigdom fået lov til at blive lidt endnu. Der kommer sikkert et tidspunkt hvor det ikke længere er til at se.

Nogle huse så da også bedre ud end andre.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Et hus i bedre stand end de fleste, men stadigvæk helt ud til kysten.

Dette hus er i bedre stand i forhold til hvad vi har set de fattige lever i, her i Moalboal. Men selvom huset er i bedre stand kan man hurtigt regne ud at der ikke skal de store havstigninger til før dette hus trækker vand ind. Eller for den sags skyld tsunami, så er der ikke meget hus tilbage efter sådan en naturkatastrofe.

Huse af restmateriale

Der hvor vi boede i Moalboal, der skulle vi gå af en lige vej ned til stranden. På vejen ned til stranden lå der nogle huse, det er på grænsen til at man overhovedet kan kalde det for huse.

Det var helt tydeligt at det var huse der var lavet af restmateriale fra andre større byggerier. Det var træplader som vægge, gerne i forskellige træsorter. Taget var en metalplade, og for at få huset til at virke større havde de et lagen som en slags overdækket terresse.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Dette er et større hus, fra et lidt andet område. Men giver et meget godt indblik i hvordan husene ser ud.

Jeg synes det var strækkeligt at se på, men nu engang sådan virkeligheden er.

Selvom husene er virkelig små, maks 10-12 kvadratmeter, så skulle de huse 5-6 personer. De havde da gudskelov elektricitet, men ikke adgang til vand. I den tid vi var der oplevede vi at en lastbil kom med vand til dette område. Hvor de fyldte en masse spande og dunke med vand. Og man kunne virkelig se hvilken lykke det bragte. Da vi senere kom gående forbi stod der en lille pige om hældte vand over sig og tog sig et bad.

Her kunne man som dansker godt føle at man som ofte tager det forgivet at der er rent drikkevand i vandhanen.

Men samtidig kan jeg også blive lidt overrasket over at de bor som de går i disse område. At de virker så fattige, men ud af de få midler de har, har de valgt at have et lille fjernsyn. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige hvordan de er kommet i besiddelse af det fjernsyn.

Men uanset hvordan de har erhvervet sig et fjernsyn og uanset hvor fattige de er, så var alle meget smilene og hilste også gerne pænt.

Indlægget Fattigdom i Moalboal blev først udgivet på eRejs.dk.

Snorkling – jeg må være blevet bid af en gal fisk

Hvis nogen havde spurgt mig for bare 6 måneder siden, om jeg ville på en ferie hvor jeg ville komme til at snorkle meget af tiden. Havde jeg nok sagt det kom ikke til at ske.

Men nu befinder vi os i Filippinerne og vi har nærmest ikke lavet andet end at snorkle. Og jeg elsker det. Som første gang jeg skulle snorkle da vi opholdte os i Thailand, så skulle min frygt for havet lige overvindes igen. (Du kan læse mere om min første snorkeltur i indlægget ‘Snorkeltur på Koh Chang‘.)

Vi havde hjemmefra endda købt en badering vi kunne puste op og tage med ud, hvis jeg følte mig for usikker. Den badering har slet ikke været i brug endnu. Hvilket er en kæmpe sejrer for mig.

(Artikelen fortsætter under billedet…)

Min badering som stadigvæk ligger pakket ind.

Alexander har heldigvis været meget tålmodig og ikke presset mig til noget jeg ikke selv var klar til. Første tur her i Moalboal, blev derfor også til at starte med hvor jeg holdte Alexander i hånden. Hånden blev dog sluppet og jeg følte mig meget mere tryg.

Selvom jeg følte mig tryg brugte jeg en masse kræfter jeg ikke selv havde troet, så det blev med et par pauser hvor jeg gerne ville ind på land.

Så vi er gået fra at jeg holdte Alexander i hånden og skulle holde pauser, til at jeg tør dykke ned selvom jeg ligger rimmelig alene og snorkler næsten 2 timer uden jeg føler der er gået så lang tid. Så der er sket store fremskridt. Og jeg elsker det hver gang, også på de dage hvor jeg føler mig lidt træt og måske helst ville blive ved hotellet og slappe af. Så er det et fantastisk syn hver gang der møder en når man tager hovedet under havet overflade.

For mig som aldrig rigtig har brudt mig om havet er det som at opdage en hel ny verden.

Video fra Moalboal

Vi har denne gang haft lidt svært ved at begrænse vores videoklip til en video på maks 3-4 minutter. Denne video blev i stedet på 8:27 minutter. Men du kan se set sammendrag af vores fantastiske oplevelser under havet overflade i videoen her under.

(Artiklen fortsætter under videoen på 8:27 minutter)

Skildpadder, klovnefisk, søslanger og mange andre flotte fisk

Vi er udelukkende taget her til fordi der skulle være så meget at se, hvilket er sandt. Inden vores første snorkeltur, havde jeg sagt man skal nok være glad hvis man overhovedet ser noget. Jeg var overfyldt med lykke og glæde. På vores første snorkeltur så vi stimer af sardiner, 4 havskildpadder, klovnefisk og en masse andre flotte fisk. Så man kan sige at vores første snorkeltur var vellykket udover alle grænser.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

En af de mange fantastiske fisk, vi fik lov til at komme tæt på.

Og det har ikke bare været en engangsforestilling. Det er det samme fantastiske syn der møder os hver gang. Et syn jeg ikke er blevet træt af endnu og nok aldrig bliver.

Dog blev jeg en smule forskrækket her den anden dag. Alexander kommer svømmende imod mig og gør tegn til at jeg skal følge med. Jeg følger lidt med, men på afstand. Til min store forskrækkelse er det en søslange. Og jeg ved de skulle være gifte. Jeg har mit GoPro kørende, men jeg skal ikke for tæt på.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Den gifte søslange. Billedet er fra en anden dag end da vi så den første gang.

Da vi så senere kommer hjem og jeg kigger alle mine klip igennem. Så ser jeg at jeg har laddet mit GoPro filme imens jeg tømte min snorkel for vand. Mit GoPro har derfor filmet bunden lidt tilfældigt. Her ser jeg så at lige under os har svømmet en søslange. Hvilket er utroligt nok, fordi hvis jeg havde vidst det havde jeg nok små panikkede lidt. Så uden vi vidste det, har vi været meget tættere end vi måske ønskede os. Det semi gode ved søslangen er at den ikke skulle angribe med mindre den føler sig truet.

Tips til snorkel steder i Moalboal

Der er stor forskel på kysten i Moalboal. Jeg vil derfor komme med et par tips til snorkelsteder i Moalboal.

Det er meget populært at snorkle fra stranden ’Panagsama Beach’. Det er også særligt her man kan se store stimer af sardiner. Og i dette område er der mulighed for at se havskildpadder.

Havskildpadderne lever jo af den tang der befinder sig på havet bund. Så hvis man gerne vil se havskildpadder, skal man bare søge efter disse områder.

Ulempen ved Panagsama Beach er dog at der er virkelig mange både, som i latterlig mange både som ligger til her. Det er både der kommer udefra med turister for at turisterne kan se stimer af sardiner. Det er både som har været ude med dykker og kommer ind for at lægge til.

(Artikelen fortsætter under billedet…)

Rig mulighed for at se stimer af sardiner.

Det er en stor motorvej for både. Så her er man hele tiden lige lidt mere på end normalt. Fordi du skal hele tiden sikre dig at du ikke er ved at blive tromlede ned af en båd.

Hvis du derimod kan undvære stimerne af sardiner og gerne bare vil se havskildpadder, er der stadigvæk rig mulighed for at se havskildpadder hvis man svømmer lidt til højre for Panagsama Beach.

Hvis du gerne vil undgå de mange både og gerne vil opleve fantastiske flotte koraler, så kan du med fordel gå ned til Andis café og gå i vandet derfra. Her er der meget mere fredligt. Det er ikke en stor bådholdeplads. Og så snart man kommer igennem det lave område hvor du næsten svømmer igennem tang så kommer du ud til et område hvor der er de smukkeste koraler.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

De smukke koraler, hvor en masse fisk både gemmer sig, men også finder deres føde.

Du vil derfor også opleve et helt andet liv herude end ved Panagsama Beach.

Indlægget Snorkling i Moalboal blev først udgivet på eRejs.dk.